Medie: EU-netværk afslører udbredt svindel med tun

En stor aktion foretaget af blandt andre EU-Kommissionen og Europol har afsløret udbredt svindel med tun, der fyldes med kemi for at farve fisken rød, skriver Politiken.
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg / Ritzau Scanpix

EU-Kommissionen, Europol og en række medlemslandes fødevare- og politimyndigheder har i en stor aktion afsløret mere end et dusin fiskefabrikker, der bruger ulovlig kemi til at farve tunen rød.

Det skriver Politiken. Fem millioner tunstykker, der eksempelvis kan være af ringere kvalitet og beregnet til dåsemad, bliver hver uge fyldt med nitrit eller behandlet med andre kemikalier. Herefter sælges de videre til spisesteder og supermarkeder i Europa som frisk og fersk fisk. Ifølge avisen kan omfanget være helt op til 50-80 pct. af tunfiskmarkedet. 

"Denne svindel skaber en vildledning af forbrugerne, der tror, at de har købt frisk fisk, og det skaber også en risiko for, at fiskene indeholder meget histamin og giver allergiske symptomer som astma og hævelser," siger Eric Marin, sektionsleder for håndhævelse i EU-Kommissionens generaldirektorat for sundhed og forbrugerbeskyttelse, til Politiken og uddyber, at det er en alvorlig opdagelse blandt andet fordi, at nitrit kan omdannes til potentielt kræftfremkaldende nitrosaminer.

Fødevarestyrelsen, der er med i EU-netværket, har via sine tests af frisk tun ikke set nogen indikationer på tilfælde af svindel på det danske marked. Nikolas Kühn Hove, beredskabschef i Foder- og Fødevaresikkerhed, kan dog ikke afvise over for Politiken, at der kan være produkter, som styrelsen ikke opdager. Eric Marin fra EU-Kommissionen er ikke i tvivl om, at der findes sådan produkter på det danske marked, skriver avisen.

Snyd med hver tredje mærkevare i mindre dansk fødevarestikprøve

Hofleverandør gør op med gammel familiestruktur og varsler detailsats  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også