FødevareWatch

Snyd med hver tredje mærkevare i mindre dansk fødevarestikprøve

En mindre stikprøve udført af Fødevarestyrelsen viser, at flere danske restauranter og caféer svindler med fødevarer. Svindlens omfang rammer dog ikke samme niveau som tilsvarende stikprøve i udlandet.

Foto: Mads Niessen/Polfoto

Fødevarestyrelsen har netop gennemført en mindre stikprøvekontrol på danske restauranter og caféer. Af de 70 fødevarer styrelsen havde under luppen, var hver tredje ikke den mærkevare, som spisestedet hævdede.

Sådan skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det var især feta, parmaskinke og bøffelmozzarella, som ikke var, hvad de gav sig ud for på menukortet.

"EU beskytter lokale fødevarer, så andre ikke kan lukrere på superbrands opbygget måske gennem generationer. Derfor er det også ulovligt at bilde sine kunder ind, at de får en særlig mærkevare uden at servere den," udtaler Annette Løvenkjær-Pearson fra Fødevarestyrelsens Rejsehold, i meddelelsen.

De virksomheder, som ikke som ikke havde markedsført fødevarerne korrekt, kan nu se frem til en bøde eller indskærpelse, fremgår det.

Mere synd i udlandet

Stikprøven er en del af den verdensomspændende aktion Operation Opson rettet mod svindel med fødevarer. Aktionen er blevet gennemført seks gange siden 2011 og omfatter 68 lande. Hele foretagendet er arrangeret af Interpol og Europol.

De største syndere var dog ikke at finde i Danmark, men i udlandet:

"Men hvor myndigheder i udlandet fandt både råddent kød, kemisk farvet tun og falsk modermælkserstatning – i alt mere end 3.600 tons farlige eller underlødige fødevarer og næsten 10 millioner liter forfalskede drikkevarer, var de overtrædelser Fødevarestyrelsens Rejsehold fandt fortrinsvis vildledende markedsføring og i den mildere ende," skriver Fødevarestyrelsen i meddelelsen.

Massiv fusk med fødevarer i Europa afsløret

Billigt sprøjt forklædt som Amarone

Abekød og falsk honning beslaglagt i stor international aktion

L&F: Momssvindlere skal straffes hårdere

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier