Chr. Hansen-konkurrent opjusterer efter stærkt første kvartal

En af Chr. Hansens største konkurrenter overrasker positivt i første kvartal i år.
AF RITZAU FINANS

Den hollandske enzym- og ingredienskoncern DSM, der er blandt Chr. Hansens største konkurrenter, har haft et bedre end ventet første kvartal og opjusterer derfor forventningerne til hele 2018.

Nu venter DSM en justeret vækst i driftsindtjeningen før af- og nedskrivninger, EBITDA, i retning af 25 pct., hvor der førhen blev ventet en justeret EBITDA-vækst fra "et højt encifret niveau til et tocifret niveau."

Opjusteringen kommer sammen med et kvartalsregnskab, som er tikket ind før ventet. Regnskabet for årets første tre måneder skulle således først være kommet 8. maj, men på grund af en stærk udvikling i kvartalet har DSM været nødt til at fortælle om sin udvikling tidligere end ventet.

Regnskabet viser for første kvartal en samlet omsætning på 2,4 mia. euro mod 2,2 mia. euro i samme periode året før. Hertil er det justerede EBITDA-resultat steget til 535 mio. euro fra 345 mio. euro i den tilsvarende periode sidste år.

I regnskabet forklarer Feike Sijbesma, administrerende direktør hos DSM, at koncernen har nydt godt af en vækst, der har ligget højere end det generelle marked.

Det er blandt andet hjulpet på vej af højere salgspriser inden for visse vitaminer på grund af usædvanlige forsyningsforstyrrelser i branchen, som ifølge DSM ventes at være midlertidige og veje tungt hen mod første halvdel af året.

"Disse to forhold har tilsammen resulteret i markant bedre udsigter for helåret 2018," siger Feike Sijbesma i regnskabet.

Chr Hansens direktørskift åbner dør på klem for salg af farvedivision

Analytiker om Chr Hansen: To svage regnskaber på stribe er usædvanligt 

Cees de Jong lover boomerang-plaster på presset helsesalg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også