FødevareWatch

Analytiker om Chr Hansen: To svage regnskaber på stribe er usædvanligt

De to seneste regnskaber for Chr. Hansen falder uden for det positive mønster, der ellers har kendetegnet resultaterne fra koncernen.

Ingredienskoncernen Chr. Hansen har de seneste mange år leveret det ene stabile regnskab efter det andet, mens aktiekursen samtidig er kravlet mod nye tinder, og derfor er det usædvanligt, at de seneste kvartaler har budt på skuffende læsning.

Det vurderer aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand efter selskabets regnskab for andet kvartal, hvor både omsætning og indtjening var under aktiemarkedets forventninger.

"Regnskabet er for anden gang i træk til den skuffende side på både vækst og indtjening, og det er vi ikke vant til fra Chr. Hansen. Det er udsædvanligt, uden at det er noget alarmerende. Der er mindre udfordringer inden for markedet for kosttilskud, hvor der er stor konkurrence, og i selskabets farvedivision. Mange havde ventet, at der var udfordringer, og det er det, Chr. Hansen stadig ikke er sluppet fri af," siger Michael Friis Jørgensen.

Chr. Hansen nåede i andet kvartal en omsætning på 263,7 mio. euro, mens analytikerne ifølge Ritzau Estimates havde ventet en omsætning på 268,3 mio. euro.

Samtidig lød driftsoverskuddet, EBIT, før særlige poster på 71,2 mio. euro, hvor der var ventet et plus på 73 mio. euro.

Chr. Hansen fastholder forventningerne til hele året og venter fortsat en vækst på 8-10 pct., men spår dog lidt lavere vækst i forretningsdivision Natural Colors, som ikke ventes at vokse de 10 pct. i år, der ellers er Chr. Hansens langsigtede ambition.

Michael Friis Jørgensen spekulerer i, at Chr. Hansen efter halvdelen af regnskabsåret får svært ved nå toppen af sine vækstforventninger.

"Chr. Hansen har ikke rigtigt kunne genvinde momentum efter regnskabet for første kvartal, og det begynder at se svært ud at nå toppen af intervallet - også fordi andet halvår byder på et sværere sammenligningsgrundlag," siger han.

Han vurderer, at aktien kommer under i pres i onsdagens handel og henviser til, at den er blandt de dyreste på det danske aktiemarked, når man ser på forholdet mellem aktiekurs og indtjening.

Chr Hansen udvider markant i USA med nyt opkøb

Chr Hansen-boss: Jeg overdrager velsmurt forretning til ny direktør

Chr Hansen lander marginalt svagere omsætning og indtjening 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier