Chr Hansen-boss: Jeg overdrager velsmurt forretning til ny direktør

Ingredienskoncernens afgående direktør er tilfreds med det sidste regnskab under hans ledelse.
AF RITZAU FINANS

Chr. Hansens regnskab for andet kvartal 2017/18 viser gode takter for især den største division, Food Cultures & Enzymes. Og det er med god samvittighed, at den nuværende topchef Cees de Jong overlader tøjlerne til Mauricio Graber per 1. juni.

"Vi har med andet kvartal haft et solidt kvartal med en organisk vækst på 9 pct., og jeg er især stolt af præstationerne i Food Cultures & Enzymes, der vokser med 12 pct. Vi vokser mere end markedet i denne division, da markedet som helhed voksede med 3-4 pct.," siger Cees de Jong til Ritzau Finans.

"Det er vores kerneforretning, og også derfor er det en vigtig division," siger han.

Food Cultures & Enzymes slog også markedets forventninger. Ifølge Ritzau Estimates ventede analytikerne en vækst i divisionen på 10,2 pct. organisk.

De langsigtede forventninger frem mod 2019/20 i denne division, der leverer 60 pct. af omsætningen til ingredienskoncernen, er på en årlig organisk vækst på 7-8 pct.

"Vi kommer til at ligge over de forventninger i år. At vi alligevel fastholder den langsigtede vækst skyldes, at markedet ikke vokser så meget generelt," siger Cees de Jong.

Det er blandt andet bioprotection, som er et er et område, hvor man bruger naturen til at løse problemer i forhold til fødevarer. Det kan eksempelvis være naturligt forekommende bakterier, der kan reducere brugen af kemiske præservativer i madvarer.

"I bioprotection voksede vi organisk med 45 pct. - lige som vi gjorde i regnskabsårets første kvartal. Det er en stærk præstation. Men området udgør omkring 6 pct. af divisionens omsætning. I næste uge, hvor vi har kapitalmarkedsdag, vil vi blive mere specifikke om, hvor stort, vi tror, området kan blive indenfor en given periode," siger topchefen.

Food Cultures & Enzymes' omsætning var i andet kvartal 2017/18 på 153,7 mio. euro.

Chr Hansen lander marginalt svagere omsætning og indtjening

Chr Hansen vil have have fat i mejeriernes børnebægre

Chr. Hansens finansdirektør: Vi monitorerer Trumps ageren

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også