Arla og Carlsberg tvinges til at afsløre lønforskel i Storbritannien

Alle virksomheder i Storbritannien med mere end 250 ansatte skal nu offentliggøre løntal. Det gælder også for de danske virksomheder med datterselskaber i landet.
Foto: Carlsberg
Foto: Carlsberg

En ny britisk lov kræver, at alle virksomheder i Storbritannien med mere end 250 ansatte skal offentliggøre sine løntal. Det betyder blandt andet, at selskaber som Carlsberg og Arla har offentliggjort lønforskellen mellem mænd og kvinder i de britiske selskaber.

Det skriver Børsen.

Deadline for indberetninger var ved midnat onsdag. Ifølge avisen viste tal onsdag aften, at 78 pct. af alle virksomhederne i gennemsnit betaler mere i løn til mænd, mens 13 pct. betaler kvinder en højere løn.

Blandt selskaberne, der ikke følger flertallet er Arla, som betaler 13,5 pct. mere i løn til kvinder.

Carlsberg melder om 34,7 pct. mere i løn til mænd i et datterselskab og 4,1 pct. mere til kvinder i et andet. Det indikerer, at tallene ikke viser noget om ligeløn, men derimod blot, at der er forskel på, hvor mange mænd og kvinder, der arbejder i ledelsen og i andre lag af virksomhederne.

De manglende kvinder i toppen

Carlsberg føjer sin første kvinde til topledelsen

"Hvis vi har to, der er lige gode, så vælger jeg helt sikkert kvinden"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også