Økologisk frugt og grønt bliver fortsat billigere

Prisen på de økologiske varer i frugt- og grøntafdelingen fortsætter med at gå nedad, viser et pristjek, som Forbrugerrådet Tænk har foretaget i 11 supermarkeder og discountbutikker.

I et pristjek, som Forbrugerrådet Tænk har foretaget i 11 supermarkeder og discountbutikker, trækker Aldi sig ud som det sted, hvor det for øjeblikket er billigst at købe 11 almindelige varer fra den økologiske del af frugt- og grøntafdelingen.

Ifølge Jyllands-Posten indikerede pristjekket også, at prisen på økologiske varer i løbet af de seneste år er faldet med fem pct.

Prisen for de 11 økologiske varer var i Aldi på 112 kr., hvilket 23 kr. lavere end hos den næstbilligste butikskæde, som i pristjekket var Lidl. Priserne blev tjekket i uge fem, og dyrest var Meny, hvor en kurv med varer fra de samme 11 kategorier kostede 220 kr.

"Der er en meget positiv cyklus i gang. Økologien har fået volumen og er blevet et konkurrenceemne for butikkerne, som bruger økologien til at tiltrække kunder. Det giver stigende efterspørgsel, større udvalg, lavere priser, nye kundegrupper, hvilket betyder stigende efterspørgsel osv.," siger Camilla Udsen, seniorådgiver i Forbrugerrådet Tænk, til Jyllands-Posten.

Økologisk spisemærke vinder frem

Luften er gået af Coops crowdfundingballon

Irske forbrugere prioriterer i højere grad økologisk kød

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også