Ingen branchefolk i top 10 på liste over danske superchefer

På den årlige liste over de mest feterede danske erhvervsledere er der flere fødevarefolk i top 20, men ingen sniger sig ind i top 10.
Carlsbergs topchef Cees 't Hart får i en ny opgørelse den 12. højeste vurdering ud af 40 topchefer i landets største virksomheder. | Foto: /ritzau/Carsten Bundgaard
Carlsbergs topchef Cees 't Hart får i en ny opgørelse den 12. højeste vurdering ud af 40 topchefer i landets største virksomheder. | Foto: /ritzau/Carsten Bundgaard

Ingen topchefer fra føde- og drikkevarebranchen er placeret i top 10 i en ny opgørelse over topcheferne i landets største selskaber.

Det viser en opgørelse fra medieanalysefirmaet Infomedia, som har rangeret topcheferne i 40 af landets største selskaber på baggrund af 2.500 omtaler i 2017 samt en spørgeundersøgelse blandt såvel pressechefer som erhvervsjournalister på landsdækkende medier.

Det skriver Finans.

Øverst på listen er medicinal-chefen Kåre Schultz, der i 2017 skiftede fra Lundbeck til det israelske selskab Teva.

Den bedst rangerede topchef i føde- og drikkevarebranchen er Arlas adm. direktør Peder Tuborgh, der indtager en 11. plads. Det er seks placeringer højere end i 2016-udgaven.

På 12. pladsen finder man Carlsberg topchef Cees 't Hart, mens Dansk Supermarkeds Per Bank kravler ind på en 18. plads lige foran Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown, der indtager en rangering som nummer 19.

Flere branchefolk på liste over danske superchefer

De manglende kvinder i toppen

Arla er fødevarebranchens mest værdifulde brand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også