Danish Crown på opkøb i Polen

Gennem det polske datterselskab Sokolow har Danish Crown foretaget et større opkøb i den nordlige del af Polen, som samlet giver koncernen 1000 nye ansatte.
Foto: Danish Crown/PR
Foto: Danish Crown/PR

Som annonceret har Danish Crown ambitioner om også at vokse gennem opkøb i både ind og udland.

Mandag har det ført Danish Crowns polske datterselskab Sokolow til at offentliggøre opkøbet af Gzella Meat Group, der ifølge Danish Crown er en kendt fødevareproducent i den nordlige del af Polen. 

Opkøbet skal ifølge en meddelelse fra Danish Crown øge tilstedeværelsen i nord, hvor Sokolow i dag står stærkt i den sydlige og centrale del af Polen.

"Købet af Gzella er et stort skridt i retning af at nå vores strategiske mål, der går på at fordoble Danish Crowns forretning i Polen. Samtidig skaber vi et stærkt grundlag for fremtidig vækst i et land, der har 38 mio. indbyggere," udtaler Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown, der sidste år fremlagde ambitioner om, at den polske omsætning, som i dag er på omkring seks mia. kr. i 2021 skal være fordoblet.

Danish Crown er på vej med store opkøb

Forædling for øje

Gzella Meat Group blev ifølge meddelelsen grundlagt for 33 år siden i byen Osie syd for Gdansk, hvor Gzellas største fabrik også findes. Virksomheden har omkring 1000 ansatte og producerer forædlede produkter til både slagtere og en række polske supermarkedskæder. 

"Med købet af Gzella vil Sokolow styrke sin position som en af Polens førende virksomheder inden for premium kødprodukter. Modsat Sokolow har Gzella ikke sine egne slagterier, men køber råvarerne af blandt andet Sokolow. Derfor vil købet af Gzella give Sokolow muligheden for selv at forædle en markant større andel af de råvarer, som de har til rådighed fra slagtningen af 1,6 mio. grise og 200.000 kreaturer årligt," udtaler Jais Valeur.

I den rullende 4WD-strategi, som Danish Crown-direktøren søsatte i efteråret 2016, har Polen sammen med Danmark, Sverige og Storbritannien fået en position som et af Danish Crowns hjemmemarkeder.

Handlen i Polen er betinget af godkendelse fra de polske konkurrencemyndigheder, hvilket forventes at falde på plads i løbet af 2-3 måneder, oplyser Danish Crown til FødevareWatch.

Det fremgår af meddelelsen ikke, hvor stor en investering, der er tale om fra Danish Crowns side.

Flere på stribe

Opkøbet i Polen kommer få måneder efter, at Danish Crown i den sene del af 2017 offentliggjorde flere nye samarbejder og opkøb.

Gennem Dat-Schaub, der er Danish Crowns store tarmforretning, købte slagterikoncernen op i tre sydamerikanske markeder i november, og gennem datterselskabet Ess Food, som sælger Danish Crown-produkter verden over, opkøbt selskabet tidligere i samme måned 70 pct. af den sydafrikanske distributør og grossist Overberg Food for et tocifret millionbeløb.

I starten af 2017 opkøbte Danish Crown Beef tyske Teterow Fleisch, der ligesom dagens polske opkøb har særligt fokus mod forædlede varer.

Danish Crown skruer op for slagtninger i Sverige

Aldi-direktør varsler flere ændringer i jagten på indtjening

Finsk Danish Crown-rival i kraftig tilbagegang

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også