Om få år bliver det måske almindeligt at spise græs - ikke blot for kvæg, men også for mennesker.

Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har sammen med kolleger fra Aarhus Universitets afdeling i Foulum udviklet en metode til at udvinde protein fra græs.

Derved kan græsset bruges som protein i fødevarer. Sammensætningen af aminosyrer ligner den, der findes i andre proteinkilder som soja, æg og valle.

Belastningen af miljø og klima er samtidig betydeligt mindre, når man fremstiller græsprotein, oplyser professor Peter Ruhdal Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

"Når man har græs på markerne, kan man mindske udvaskningen af næringsstoffer, fordi græsserne binder kvælstoffet i jorden," siger han.

Græs er nemt og billigt at producere i Danmark, og hvis udvinding af græsprotein kommer op i storskala, kan det bidrage til at mætte planetens voksende befolkning.

"I stedet for at bruge proteinfraktionen som grisefoder vil vi lave den om til fødevarer. Vi har proppet det i alle mulige produkter, lige frapandekager til energibarer," siger Peter Ruhdal Jensen.

"Faktisk kan man putte 5-10 procent græsprotein i energibarer, og stadig synes de fleste, det er et godt produkt," tilføjer han.

Det sker ved at fjerne noget af græssmagen - eller ved at tilsætte aromatiske ingredienser som jordnøddesmør, honning, ingefær eller lakrids, som er med til at camouflere smagen af græs.

For at udvinde proteindelen køres græsset gennem en skruepresse. Den deler materialet i to.

Dels en fiberrig tørstofdel, der kan bruges til kvægfoder - og som får kvæget til at yde mere mælk end almindeligt græs - og en proteinrig væskedel, der kan behandles, så proteinerne bliver til tørret pulver.

Proteinpulveret kan sælges til en kilopris cirka 10 gange højere, end hvis råvaren blev solgt som foder.

Tidshorisonten på masseproduktion er formentlig nogle år, afhængig af de nødvendige godkendelser, siger Ruhdal Jensen.

Græs luner på økologernes bundlinje

Thise satser på græsmælk og mælkeinnovation

Vilde urter og kvæg på græs skal sælge yderområder