FødevareWatch

Franske familier sagsøger mejerigigant

Millioner af pakker af mælkepulver kan være inficeret med salmonella, hedder det i advarsel fra berørte.

Foto: Colourbox

Hundredvis af familier i Frankrig har lagt sag an mod mejerigiganten Lactalis, som bliver beskyldt for at have smittet deres børn med salmonella gennem modermælkserstatning.

Meddelelsen om sagsanlæggene kom efter, at den franske økonomiminister, Bruno Le Maire, havde pålagt Lactalis at tilbagekalde alle mælkeprodukter fra det mejeri, hvor der er blevet fundet salmonella.

"Jeg har lagt sag an, og flere hundrede andre familier i Frankrig har gjort det samme," siger lederen af en forening, der repræsenterer ofrene, Quentin Guillemain.

Han siger, at yderligere hundredvis af andre familier ventes at rejse sag i de kommende dage.

Indtil lørdag har mindst 35 børn fået salmonella af det inficerede mælkepulver i Frankrig. Der er desuden rapporteret om et tilfælde i Spanien og et muligt tilfælde i Grækenland.

Guillemain frygter, at myndighederne undervurderer antallet af ramte familier. Han henviser til det store antal af sagsanlæg.

Gigantiske mælkepulverbjerge kan trykke bunden ud af markedet

Han vurderer, at snesevis af millioner af pakker mælkepulver kan være inficeret med salmonella. Produktet, som fremstilles på en fabrik i Craon i Frankrig, eksporteres til 66 lande.

Alle de 18 børn, som har været på sygehuset i Frankrig med salmonellaforgiftninger, er udskrevet og har det godt, oplyser myndighederne.

Avis: Dansk firma undlod at advare kinesere om farlig modermælkserstatning

Analysehus ser guld i øko-mælkepulver

Forsiden lige nu

Kammeradvokaten på vej med kras kritik af Fiskeristyrelsen

Kammeradvokaten, der siden sidste efterår har kigget på sagsbehandlingen i Fiskeristyrelsen, afleverer i dag en 250 sider lang rapport, som ifølge kilder med kendskab til sagen beskriver "en rådden kultur i styrelsen". Det erfarer Watch Medier.

Lars Løkke til Meat 2030: Vi er bagefter tidsplanen og der skal handles nu

Spørgsmålet om, hvordan kødindustrien kan og skal spille sammen med forbrugernes stigende krav om bæredygtighed, samlede onsdag en god del af lederne inden for den danske kødbranche til en Danish Crowns konference Meat 2030. For som det er i dag, er kødproduktion blandt verdens største klimasyndere.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier