FødevareWatch

Jyske Bank tror på svag start på 2018 for Chr Hansen

Jyske Bank forventer, at Chr. Hansen vil starte 2018 svagt primært som følge af højere omkostninger på grund af kapacitetsudvidelsen og potentiel lagerreduktion i "Human Health".

Foto: Juan Hein / Ritzau Scanpix

Der kan være lagt op til en afdæmpet start på regnskabsåret for Chr. Hansen, når selskabet i midten af januar aflægger regnskab for første kvartal af 2017/18.

Det mener Jyske Bank, der i forvejen har anbefalingen "sælg" for Chr. Hansen og mener, at aktien er for dyrt prissat.

"Vi forventer, at Chr. Hansen vil starte året svagt primært som følge af højere omkostninger på grund af kapacitetsudvidelsen og potentiel lagerreduktion i "Human Health" i kølvandet på et stærkt fjerde kvartal, hvor kundernes lagre var større end normalt. Ligeledes ventes en revurdering af karminlagrene som følge af lavere priser," skriver analytiker Frank Hørning Andersen fra Jyske Bank i en optakt.

Der er ikke kun dårligt nyt, idet den negative effekt på marginerne fra Chr. Hansens øgede kapacitet ventes at vende i andet halvår og dermed gå i nul for hele 2017/18.

"Chr. Hansen er fortsat et kvalitetsselskab, men da dette er afspejlet i den nuværende værdiansættelse, fastholder vi vores anbefaling "sælg"," skriver Jyske-analytikeren.

Chr. Hansen-aktien koster onsdag 581,50 kr. på børsen i København og er steget mere end 50 pct. i 2017, når man tæller udbytter med. Jyske Bank har dog et kursmål helt nede på 450 kr., og det gennemsnitlige analytikerkursmål blandt de senest opdaterede syn på Bloomberg er på 51 kr. og dermed også et stykke under den aktuelle kurs.

Mere specifikt tror Jyske Bank, at Chr. Hansens omsætning vil stige til 262 mio. euro i kvartalet, og EBIT-marginen vil lande på 26,7 pct. Helårsprognosen for 2017/18 vil ikke blive ændret, spår banken.

Chr. Hansen-konkurrent køber mindre dansk virksomhed

Chr. Hansen-topchef tildeles og sælger aktier til flere millioner

Chr. Hansen indgår internationalt salgssamarbejde

Mere fra FødevareWatch

Skovlyst-strategi kulminerer i coronaår

Bryggeriet Skovlyst er vokset i det seneste år ved at være meget orienteret mod salg i næsten alle danske detailkæder. Corona-pandemien får en del af æren, men ifølge ny direktør var det et godt år uanset hvad.

Spar indtager midten af København med luksusvarer og convenience

Kædens nyeste satsning i hovedstaden skal tiltrække både de velhavende københavnere og folk på farten. "I modsætning til vores konkurrenter har vi mulighed for at skalere konceptet ned, så det passer til mindre butikker," siger den konstituerede kædedirektør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier