L&F: Dansk klynge har store muligheder i Afrika

Virksomheder som Arla, Co-Ro, Kelsen, Palsgaard og Toms er i disse dage med på en charmetur i Ghana. Potentialet er stort, mener branchens lobbyorganisation.
Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, har store ambitioner i Afrika på vegne af den danske fødevareklynge. | Foto: Landbrug & Fødevarer
Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, har store ambitioner i Afrika på vegne af den danske fødevareklynge. | Foto: Landbrug & Fødevarer

Den danske fødevareklynge eksporterede i 2016 for 2,3 mia. kr. til Afrika, men det tal vil vokse betydeligt i de kommende år.

Det skriver Landbrug & Fødevarer (L&F) i en pressemeddelelse.

"Det forventes, at den afrikanske befolkning fordobles inden 2050, og det åbner en masse muligheder for danske virksomheder, som udover at kunne levere landbrugsløsninger også kan levere færdige kvalitetsfødevarer til en voksende og stadig mere kritisk middelklasse," skriver Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, som i disse deltager i et erhvervsfremstød i Ghana.

Den danske fødevareklynge er også stærkt repræsenteret på det officielle statsbesøg i Ghana, som Dronningen indleder torsdag.

Blandt de deltagende fødevarevirksomheder er Arla, Co-Ro, Kelsen, Palsgaard og Toms.

"Ghana er et marked i vækst, og særligt landbrug og fødevareproduktion fylder meget i Ghana og på resten af det afrikanske marked. Her har Danmark rigtig meget at byde på med viden om moderne landbrug, teknologi og sikre og sunde fødevarer," skriver Flemming Nør-Pedersen.

Esben Lunde skal promovere danske fødevarer i Ghana

Danish Crown-selskab køber op i Afrika

Avis: Chokoladeindustrien driver ødelæggelse af regnskov

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også