Unilever opkøber verdens hurtigst voksende te-selskab

Markedet for økologisk te tager syvmileskridt frem, og den trend vil Unilever have del i.
Foto: Unilever PR-foto
Foto: Unilever PR-foto

Hollandsk-britiske Unilever kaster sig ind i kampen om de økologiske te-drikkere.

Det sker gennem opkøbet af det kendte te-selskab Pukka Herbs, der i 2016 omsatte for 30 mio. pund, hvilket svarer til ca. 244 mio. kr.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Med opkøbet bliver Unilever ejer af den virksomhed, der ifølge en undersøgelse fra Euromonitor i 2016 er det hurtigst voksende te-selskab i verden.

"Overtagelsen styrker vores te-forretning og udfylder et hul i vores portefølje. Pukka er en førende aktør inden for det naturlige, økologiske, sundheds- og velværesegment, der er hurtigt voksende, attraktivt og skalerbart. Vi ser frem til at bringe Pukka ud til endnu flere forbrugere," siger Unilevers ansvarlige for forfriskningsprodukter, Kevin Havelock.

Pukka Herbs, der også sælger kosttilskud og olier, blev stiftet i 2001 af Sebastian Pole og Tim Westwell. Sidstnævnte er i dag adm. direktør i selskabet, og han er ikke overraskende glad for den udviklingen, selskabet har været igennem.

"Fra dag ét var vores mission at forbinde flere mennesker med den utrolige kraft af planter og urter. 16 år senere, med 1,5 milliarder Pukka-teer solgt, har vi gjort store fremskridt - og det er bare begyndelsen," siger han i meddelelsen.

Pukka vil forsætte sin nuværende kurs med at donere 1 pct. af sit salg til velgørenhed.

Prisen for opkøbet er ukendt.

Unilever køber australsk isselskab

Unilever og Hormel Foods jagter samme britiske fødevaredivision i milliardkrig

Kraft Heinz gør kur til Unilever - men får en kurv

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også