Heineken lancerer specialøl med marihuana

Den hollandske bryggerikoncern har måske skævet til Amsterdams Coffee-shops i udviklingen af bryggeriets nye øl.
Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau/arkiv
Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau/arkiv
AF RITZAU FINANS

Det Heineken-ejede specialbryggeri Lagunitas har lanceret en øl, der indeholder og smager af marihuana, skriver den amerikanske avis Chicago Tribune.

Der er dog en hage med den nye øl, hvis man forventer at blive høj, som når man ryger en joint.

Det euforiserende stof Tetrahydrocannabinol, der normal er i marihuana, er ikke en af ingredienserne i øllen. Hvis man bliver påvirket af at drikke, er det dermed alkohollen, der spiller ind.

Man vil dog kunne ane en smag af marihuana, da såkaldte terpener fra planten er en del af øllen.

Den nye øl fra Lagunitas hedder Supercritical og er produceret i samarbejde med virksomheden Absoluteextracts, der fremstiller cannabis-ekstrakter.

Øllen er blevet testet i Lagunitas laboratorium, uden at testpersonerne har oplevet træthed, sløvhed, opstemthed - også kendt som psykotropiske effekter.

"Masser af folk har smagt øllen på nuværende tidspunkt, og ingen har oplevet psykotropiske effekter (til fleres forfærdelse)," skriver Lagunitas kommunikationschef, Karen Hamilton, i en mail til Chicago Tribune.

Supercritical indeholder 6,8 pct. alkohol og er i første omgang fremstillet i et begrænset antal.

Carlsberg-konkurrent får grønt lys til at overtage britisk pubkæde

Royal Unibrew tjener flere penge og skruer op for specialøl

Bryggeriforeningen jubler over stigende ølsalg: Kurven er knækket

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også