Jyske Bank: Pres på i Rusland medfører sænket Carlsberg-anbefaling

Der er pres på Carlsberg i Rusland, og det baggrunden for, at Jyske Bank har sænket anbefalingen af aktien.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU FINANS

Jyske Bank skruer ned for optimismen omkring aktien i bryggerikoncernen Carlsberg. Anbefalingen af aktien sænkes til "reducer" fra "køb", mens kursmålet sænkes til 710 kr. fra 750 kr.

Baggrunden er, at udsigterne i Rusland, hvor det danske bryggeri er klar markedsleder, igen ser ud til at være svækkede - blandt andet som følge af olieprisens tunge fald, men også grundet yderligere politiske problemer.

"Vi ser nu fornyet rubelsvaghed på grund af; 1) fald i olieprisen, 2) svigtende tillid til, at Opec og Rusland fortsat kan samarbejde om at begrænse output, og 3) tegn på, at sanktionerne mod Rusland tiltager yderligere," skriver Jyske Bank i et analysenotat.

Carlsberg-aktien falder med 1,8 pct. til 723 kr. onsdag formiddag. Inden da var aktien steget seks handelsdage på stribe og satte tirsdag endda rekord.

Jyske Bank sænker Carlsberg-anbefaling og kursmål

Kæmpe fremgang hos Grønlands største restaurationsgruppe

Grønlands regering foreslår markant stramning af alkoholloven

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også