Carlsberg laver særlig jubilæumsøl for at fejre CBS' 100 år

Specialbryggerne har fat i den lange ende. Det har industribryggeriet opdaget og gør nu som dem - brygger særlig engangsøl til særligt engangsevent.
Tweet fra Carlsberg om jubiluæmsøllen til CBS. | Foto: Twitter.
Tweet fra Carlsberg om jubiluæmsøllen til CBS. | Foto: Twitter.

Carlsberg er i gang med en hidsig opgradering på specialølfronten. I kampen mod den blomstrende skov af mikrobryggere er den store industrikæmpe begyndt at tænke ud af boksen.

Denne her gang sker det ved, at Carlsberg laver en særlig engangsøl til Copenhagen Business School (CBS) i forbindelse med uddannelsesinstitutionens 100 års føselsdag.

Det skriver Carlsberg i en pressemeddelelse.

Øllen vil blive serveret ved CBS' jubilæumsfest, hvor blandt andet uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, den tidligere Novo-direktør Lars Rebien Sørensen og Kronprinsparret deltager.

"Vi glæder os til at servere CBS Centenary til Kronprinseparret, ministeren og alle de 680 gæster, der skal fejre jubilæet. I Carlsberg forstår vi bedre end de fleste værdien af den kultur og de traditioner, der opbygges gennem 100 år, og vi er glade for at fejre Copenhagen Business Schools historiske præstationer og nye mål for dagen i morgen med CBS Centenary, der er et ægte humle-drøn," siger Simon Fibiger, on trade-direktør hos Carlsberg.

Der er tale om en humlet øl af typen IPA, som er brygget på Valby Bakke, hvor bryggeriet har hjemme.

Carlsberg i frontalangreb på specialølmarkedet i Danmark

Carlsberg satser 50 millioner på specialøl

Carlsberg flytter en del af sin specialproduktion væk fra Valby Bakke

Derfor har Carlsbergs chef ringet Søren hjem

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også