Carlsberg skuffer på bundlinjen

Bryggerikæmpen skuffer markedet på bundlinjen i selskabets regnskab 2016.
Foto: PR-billede/Carlsberg
Foto: PR-billede/Carlsberg
AF RITZAU FINANS

Verdens tredjestørste bryggeri efter fusionen mellem AB Inbev og SABMiller, Carlsberg, nåede i andet halvår 2016 en koncernomsætning på 31,371 mia. kr. mod ventet 31,943 mia. kr. og 32,952 mia. kr. i samme halvår året før. For hele året blev omsætningen 62,614 mia. kr. mod ventet 63,185 mia. kr. og 65,354 mia. kr. året før.

Det viser selskabets regnskab for halvåret, der i modsætning til regnskaberne for første og tredje kvartal indeholder fuld regnskabsinformation.

Salget af øl målt i mængder faldt organisk 3 pct. mod en forventning om minus 1,6 pct. Den organiske vækst i nettoomsætningen blev opgjort til 0 pct. mod ventet minus 3,1 pct. og en vækst på 1 pct. i året før.

Driftsoverskuddet (EBIT) før særlige poster endte på 4797 mio. kr. mod ventet 4888 mio. kr. og 4874 mio. kr. i andet halvår 2015. For helåret var den samme post 8245 mio. kr. mod ventet 8328 mio. kr. og 8457 mio. kr. i 2015.

Der var markant bedring i overskuddet før skat for helåret, men det skyldes, at 2015 var påvirket af massive nedskrivninger. Overskuddet før skat endte på 7249 mio. kr., mens der var ventet et overskud for hele 2016 på 7411 mio. kr. I 2015 belastede nedskrivninger på 8,5 mia. kr. posten. De skyldtes initiativer i forbindelse med "Funding the Journey", der blandt andet finansierer Carlsbergs strategi "Sail 2022" og den forværrede makroøkonomiske situation i Rusland.

Af de samlede nedskrivninger og restruktureringsomkostninger på 8,5 mia. kr. var der nedskrivninger på 4 mia. kr. i relation til Baltika-varemærket i Rusland og på 2,8 mia. kr. i relation til Eastern Assets i Kina.

Aktionærerne fik et nettooverskud i 2016 på 4486 mio. kr. mod ventet 4586 mio. kr. I 2015 var der et underskud på knap 3 mia. kr.

Mindre salg hiver Carlsberg resultat ned

Carlsberg: Russisk ølsalg viser forsat svag udvikling

Berømt dansk specialbryggeri: Vi har aldrig brugt én krone på annoncer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også