Coca-Cola og Pepsi støtter amerikanske sundhedsorganisationer med milliarder

USA's største sodavandsproducenter spytter penge i næsten 100 sundhedsorganisationer i USA, der har som erklæret mission at få amerikanerne til at leve sundere, viser nyt studie.
Foto: Mark Lennihan/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Mark Lennihan/AP/POLFOTO/arkiv

De to amerikanske sodavandsgiganter Coca-Cola og Pepsi giver penge til næsten 100 forskellige sundhedsorganisationer i USA, som ellers kæmper for at forbedre amerikanernes sundhed.

Det skriver Berlingske med reference til et nyt studie fra Boston University.

"Nationens to største sodavandsproducenter sponsorerede mindst 96 nationale sundhedsorganisationer fra 2011 til 2015 for at dæmpe deres støtte til lovgivning, som skal reducere indtagelse af sodavand og nedkæmpe fedmeepidemien," skriver Boston University i en pressemeddelelse om rapporten.

De to forfattere bag studiet mener at vide, at de to sodavandsgiganter i den samme femårige periode drev lobbyvirksomhed mod mindst 28 lovforslag, som havde til formål at reducere indtaget af sodavand og forbedre befolkningens ernæring.

Ifølge rapporten fra Boston University har Coca-Cola mellem 2011 og 2014 brugt mere en 40 mia. kr. om året på lobbyisme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også