Serverer du Carlsberg – så får du nyt fadølsanlæg

Inden for to år skal alle fadølsanlæg med det grønne Carlsberg-logo på udskiftes til det nye system Draughtmaster, som koncernen selv har udviklet.
Foto: /ritzau/Gurinder Osan/AP
Foto: /ritzau/Gurinder Osan/AP

Fadølsfustager af stål er dyre i vedligeholdelse og levering. De har altid udgjort en enorm udgift for de store bryggerier.

Den udgift vil Carlsberg nu minimere med et nyt fadølssystem kaldet Draughtmaster, som Carlsberg Laboratoriet har udviklet.

Det nye fadølssystem bruger ikke stålfustager, men fustager lavet af plastik på 20 liter. Det gør dem både lettere at transportere, fordi de vejer mindre, men sparer også bryggeriet for den dyre kemiske rensning af tønderne, fordi de kan smides ud efter, de er tømt.

Ifølge FødevareWatchs kilder skal Draughtmaster udbredes i Danmark i 2017. Målet er at have det indført hos 850 kunder ved årets udgang. Lige nu er den nye fadølsteknologi testet på 250 kunder.

Pressechef Kasper Elbjørn vil ikke udtale sig om rygter, men flere kilder peger på, at der er tale om en ambitiøs plan, hvor alle de danske kunder skal konverteres fra de velkendte stålkeg installationer til Draughtmaster-anlæg over de kommende to år.

Den store konkurrent Keykegs

Der er allerede lavet lignende fadølssystemer, som er blevet uhyre populære i mikro- og specialølssegmentet. Her har de mange små bryghuse opdaget, at let udsmidelige plastikfustager er vejen frem.

Det er især plastikfustager af mærket Keykegs, som har vundet frem. Ved alle større ølbegivenheder ses Keykegs tønder, der ligesom Carlsbergs nye system er lavet af plastik, hvilket gør det langt billigere at servere øl på fad, fordi fustagerne bare kan smides ud efter brug og ikke skal renses.

Keykeg-teknologien har ikke bare åbnet op for langt mere salg af specialøl på fad på de danske barer og restauranter, men også gjort det meget lettere for specialølbryggerierne at sende deres øl til udlandet. Tidligere var der store udgifter forbundet med at skulle sende stålfustagerne frem og tilbage, mens man også skulle have tønder stående hjemme, som ventede på at blive sendt ud, når de brugte kom tilbage. Med en pris på ca. 500 kr. per ståltønde var det en udgift mange mikrobryggerier ikke havde råd til.

Den besparelsesmulighed har store industribryggerier også fået øje på.

Koncerndirektøren i Carlsberg, Cees ’Hart, har tidligere omtalt Draughtmaster som en central del af bryggeriets strategi Sail’22. Da han lancerede syvårsstrategien i marts måned, sagde han blandt andet:

”Carlsbergs researchcenter har med sine 150 ansatte fantastiske research og developement (R&D, red.) færdigheder og leveret mange resultater. Fokus er på at forske i korn, hovedsagelig byg, humle, fermentering og brygningsteknologier.  Centret har været afgørende i forhold til at forbedre kornets DNA og skabt teknologiske gennembrud som Draughmaster – et envejs fadølssyetem”.

Skal Carlsberg være verdens største specialbryggeri?

Otte år efter flaskeflop er Carlsberg parat med nyt forsøg 

Carlsberg udvider sponsorat med landsholdet

Carlsberg indleder britisk samarbejde med Brooklyn Brewery 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også