Carlsberg lancerer niende specialøl på et halvt år

Carlsberg er klar med en ny specialøl, der bliver den niende i rækken på bare et halvt år. Øllen er specielt udviklet til Dagrofa-koncernen.  

En ny specialøl fra Carlsbergs bryggeri Jacobsen har set dagens lys. Det skriver Dagbladet Børsen.

Øllen bliver den niende specialøl på bare et halvt år fra den danske bryggerigigant.

Den nye specialøl har fået navnet Gylden Ale og er udviklet specielt til Dagrofa-koncernen.

"I det sidste halve år har vi lanceret ni Jacobsen bryg, og seneste skud på stammen er Gylden Ale. Det er helt bevidst, for vi er meget inspireret af den såkaldte one-off mani, der mere og mere definerer specialøl i Nordamerika," siger Morten Ibsen, brygmester på Jacobsen, til Dagbladet Børsen.

En række af øllene er dog sæsonbestemt, såsom en påskebryg, eller brygget til særlige events, som Roskilde Festival. I artiklen redegøres det ikke for, hvor mange af de ni øl, der bliver en fast del af sortimentet hos Carlsberg.

 Carlsberg indleder britisk samarbejde med Brooklyn Brewery

 Thailænderne tyller dansk specialøl 

 Nye tal: Specialøl fortsætter fremmarch 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også