En kop kaffe ud over det sædvanlige: Holdt sygeplejerske vågen i tre døgn

En australsk café har opfundet en ekstra stærk kaffe, der kan holde folk vågne i dagevis. Eksperter er dog - ikke overraskende - skeptiske over for koffein-kicket.

Den australske café "Vicious Coffee" er kommet i medierne flere steder i verden.

Årsagen er en særlig brygget kop kaffe, der i første omgang blev udviklet til en skadestuesygeplejerske, som havde behov for lidt ekstra til at få hende igennem uplanlagte nattevagter.

Det skriver Berlingske Business.

Ejeren af cafeen, Steve Benington, opfandt den særlige type kaffe, som sygeplejersken sippede til over to dage.

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder – HER!

"Vi måtte tone den lidt ned, for den holdt hende vågen i tre døgn," siger caféejeren til CNN.

Den ekstreme kop kaffe er nu blevet en del af menukortet på Vicious Coffee i Adelaide og har fået det sigende navn "Adelaide Asskicker."

Med fem gram koffein indeholder en kop "Adelaide Asskicker" 80 gange så meget af det opkvikkende stof som et almindeligt skud espresso, og kaffen sælges derfor med et "Drik på egen risiko!"-advarsel, ligesom opfinderen bag, Steve Benington, tager "en ret detaljeret snak med folk, før de faktisk køber en."

Flere eksperter påpeger over for CNN, at det er forbundet med en vis sundhedsmæssig risiko at indtage koffein i så ekstreme mængder.

Ifølge Fødevarestyrelsen bør man højst indtage 400 milligram koffein, dvs. fire kopper kaffe, dagligt.

Luksuskaffe bliver plukket af børn

Branchen fortæller om stort vækstpotentiale i to go-kaffe

Dit kaffefiks bliver dyrere efter brasiliansk tørke

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også