Red Bull bliver Roskilde Festivals nye tv-makker

Danmarks Radio plejer at sende direkte TV fra Roskilde Festivals koncerter. Sådan bliver det ikke i år, hvor Red Bull TV nu skal sørge for live-dækningen.
Roskilde Festival, gæster ved Orange Scene. Af: Polfoto/Gregers Tycho | Foto: Gregers Tycho/Polfoto/Arkiv
Roskilde Festival, gæster ved Orange Scene. Af: Polfoto/Gregers Tycho | Foto: Gregers Tycho/Polfoto/Arkiv
AF IDA KAARØE

Roskilde Festival har valgt ny tv-partner, og det betyder, at der i år ikke bliver direkte koncert-tv på DR, når festivalen går i gang i slutningen af juni. Det skrev Politiken lørdag.

I flere år har Danmarks Radio kunnet sende direkte tv fra udvalgte koncerter fra Roskilde Festival. I år har Roskilde Festival imidlertid valgt at lave en eksklusiv livestream-aftale med den online baserede brandkanal Red Bull TV, der er drevet og finansieret af energidrikken.

Med det nye samarbejde med Red Bull TV vil Roskilde Festival forsøge at få koncerterne spredt ud til et mere ”globalt publikum”. Andre medier, herunder DR, har mulighed for at købe rettigheder af Red Bull TV ti lat vise deres koncertoptagelser, men ifølge DR har tv-stationen ikke haft mulighed tidsnok til at få koncertrettigheder. Derfor satser public service-stationen i stedet på andre festivaller. DR' radiokanaler vil dog fortsat dække koncerterne.

”I rigtig mange år har vi været glade for samarbejdet. Men festivalen har valgt at ville samarbejde med nogle andre, og det skal de selvfølgelig have lov til. Det er Roskilde Festival, der suverænt beslutter, hvem der skal sende fra festivalen," siger fakta- og dokumentarredaktør hos Danmarks Radio, Anders Thomsen, til Politiken.

- denne artikel er leveret af vores søster-site MediaWatch.

Carlsberg indgår samarbejde med global energikæmpe

Red Bull taber lidt af pusten

Kendte sportsfolk investerer i energidrik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter