Unge iværksættere kan revolutionere kvalitetskontrollen af vand

Under virksomheden SBT Aqua har tre studiekammerater udviklet en sensor, der måler niveauet af bakterier i drikkevand. De tre stiftere vil overbevise markedet om, at kvalitetskontrollen med vand skal laves helt om.
Billedet har ingen relation til historien. | Foto: Mie Brinkmann
Billedet har ingen relation til historien. | Foto: Mie Brinkmann

Gustav Skands og hans to studiekammerater ville egentlig have udviklet et system til hurtigt at rense fadølinstallationer, men på opfordring fra en Carlsberg-ansat endte de tre kammerater i stedet med at udvikle en sensor, der kan måle bakterieniveauet i vand.

Det skriver Børsen.

På få minutter kan sensoren måle niveauet af bakterier i vandet hos vandværker og forsyningsselskaber - en proces, der tidligere har taget op til tre dage.

"Forventningen er, at vi får overbevist markedet om, at måden man laver kvalitetskontrol på vand generelt skal laves om. Det, man gør i dag, er simpelthen håbløst. Vi mener, det er relevant i Danmark, men også i resten af verden," siger Gustav Skands til Børsen.

Sensoren testprøves lige nu hos tre danske vandværker: Verdo Vand, Sønderborg Forsyning og Svendborg Forsyning. Testene har forløbet så godt, at SBT Aqua forventer at lancere sensoren ved årsskiftet til udvalgte kunder. De tre iværksættere forventer desuden at nå breakeven i 2019.

Til udviklingen af sensoren har de tre iværksættere i efteråret 2014 fået 3,3 mio. kr. to fonde samt 1,3 mio. kr. fra en privatinvestor.

Iværksættere har succes med postevand på karton

Nestlé solgte vand for 50 milliarder kroner sidste år

Fødevareindustrien skal bruge mindre vand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter