
De simple ideer er ofte de mest succesfulde, og siden Jesper Krogh-Kjeldsen og hans to makkere Jonas Langhoff Jørgensen og Andreas Halsteen Lemche for knap to siden fik den ide at hælde postevand på kartoner og sælge det som det, det er - postevand - har virksomheden haft held med at sælge produktet til detailkæderne Føtex og Irma, samt en række hoteller og et museum.
Det skriver DR Fyn.
Vandet tappes fra Balslev Vandværk på Vestfyn, hvor man også finder det enkle tapperi, hvor vandet bliver hældt på papkarton. Udgangspunktet for at man valgte den brønd var, at der herfra er omkring lige så stor transportafstand til alle større danske byer.
"Nogle af vores kunder har tidligere købt importeret vand i Tyskland eller Italien, og der erstatter vi jo det produkt. De er med til som virksomheder at sende et stærkt signal: Vi har behov for et emballeret vandprodukt. Vi vælger det bedste alternativ, der er. Så jeg synes faktisk, det er nogle foregangsvirksomheder, vi er inde hos nu," siger Jesper Krogh-Kjeldsen til DR FYN.
Vandkongen søger igen efter nye kilder