Coca-Colas nye strategi med mindre og dyrere sodavandsflasker og dåser lader til at give pote. I hvert fald slog selskabet analytikernes forventninger til indtjeningen i første kvartal af 2016.
Det skriver Bloomberg News.
Resultatet per aktie, EPS, for det sammenlignelige salg endte i kvartalet på 45 cent. Det var en snert bedre end ventet, idet analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News havde ventet et resultat per aktie på 44 cent.
Indtjeningen skal ses i lyset af det omfattende spareprogram, som selskabets topchef, Muhtar Kent, har gennemført. I alt venter selskabet, at spareprogrammet vil reducere omkostningerne med 3 mia. dollar om året.
På toplinjen hentede Coca-Cola en nettoomsætning på 10,3 mia. dollar, hvilket dog var et fald på 4 pct. sammenlignet med samme periode året før.
Selskabet vil forkæle aktionærerne og meddeler i forbindelse med regnskabet, at det i løbet af 2016 vil tilbagekøbe egne aktier for mellem 2 og 2,5 mia. dollar.
Coca-Cola-aktien falder 1,5 pct. i det amerikanske formarked efter regnskabet.
Pepsis overskud overrasker positivt
Coca-Cola mister retten til sin flaske
Coca-Cola-aftale lægger en dæmper på Monster-vækst