Dansk ølpioner vil åbne 60 ølbarer i USA

Den onde øl-tvilling er ved at opføre et nyt bryggeri i New York, og nu skal der sættes fart i formeringen af den succesfulde bar.
Foto: Presse/Evil Twin
Foto: Presse/Evil Twin

I 2012 rykkede Jeppe Jarnit-Bjergsø fra Danmark til New York for at satse på sit bryggeri Evil Twin Brewing.

I den amerikanske storby har han haft stor succes med ølbaren Tørst, der i dag har et trofast klientel af ølnørder, lokalkendte og musikere som blandt andet The Strokes-forsangeren Julian Casablancas.

FødevareWatch mødte Jeppe Jarnit-Bjergsø i New York en solbeskinnet eftermiddag i december for at tage temperaturen på det brandvarme specialøl-marked. Her fortalte han, at markedet ikke længere kan følge med de mange spillere, som forsøger at kæmpe sig vej ind.

Øl-eventyr kan drukne i sin egen succes

Trods det vil Jeppe Jarnit-Bjergsø, der er tvillingebror til Mikkel Borg Bjergsø, som står bag det danske Mikkeller-bryggeri, for alvor sætte skub i udbredelsen af Evil Twin-brandet.

Det fortæller han i et interview til Politiken.

"Vi har længe gået med planer om at åbne flere barer. Nu er tiden inde, og med den rigtige partner – som vi mener, at vi har fundet – planlægger vi at åbne minimum 20 nye barer i USA over de næste tre år. Målet er at åbne 60 barer inden 2025, og vi mener, at det er et realistisk mål med den vækst, vi har set de seneste år," siger Jeppe Jarnit-Bjergsø til Politiken.

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder - HER!

Ny ølbar i København

Jeppe Jarnit-Bjergsø blev for nyligt blevet nomineret til den prestigefyldte gastronomiske pris James Beard Award i kategorien ’Enestående vin-, spiritus- eller ølprofessionel’.

Foruden de store armbevægelser er han ikke specielt informativ om, hvordan og hvorledes ambitionerne skal indfries. Han fortæller dog, at der er mange involverede parter, og at Los Angeles, Chicago, Miami, Austin og Charleston er nogle af de destinationer, som fremover skal huse Evil Twins barer.

Da FødevareWatch i december talte med Jeppe Jarnit-Bjergsø om den store konkurrence, vurderede han, at nogle af de store vil falde fra i fremtiden.

"Jeg tror, at der er nogen, der kommer til at brænde nallerne. Jeg håber det sgu også lidt, for folk er blevet for grådige. Det bliver så stort, at folk glemmer, hvorfor de overhovedet gik i gang med at brygge øl," fortalte han til FødevareWatch.

For nyligt åbnede Jeppe Jarnit-Bjergsø sin nye danske ølbar Himmeriget på Åboulevard mellem Frederiksberg og Nørrebro i København, hvor man kan smage på Evil Twin-øl i forskellige afskygninger.

Øl-eventyr kan drukne i sin egen succes

Den onde øl-tvilling vender tilbage til Danmark

Berømt dansk øl-tvilling åbner eget bryggeri i USA

2015 i citater: Sagde de virkelig det?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter