Tetra Pak forventer 100 mio. naturlige mælkekartoner i år

Emballage-giganten Tetra Pak har stor succes med sine biologisk-baserede mælkekartoner i Skandinavien, og nu skal konceptet rulles ud til andre dele af verden.
Foto: Tetra Pak/PR
Foto: Tetra Pak/PR

Den svensk-startede emballagekoncern Tetra Pak har stor succes med en mælkekarton baseret på biologiske materialer, som man leverer til store skandinaviske mejeriselskaber som Arla, finske Valio og norske Tine, og man forventer at kunne levere hele 100 millioner kartoner til sine kunder i 2016.

Det siger en direktør for selskabet til branchemediet Dairy Reporter.

Den såkaldte Tetra Pak Bio-based er lavet af FSC-certificeret pap og biobaseret plastik fra sukkerrør, mens materialet, der bruges til skruelåget også stammer fra sukkerrør. Emballageselskabet indgik sine første aftaler om levering af mælkekartonerne med Valio og Arla i Sverige sidste forår, og siden er altså fulgt ordrer med norske Tine og svenske Vermlands Mejeri.

”Skandinavien har mange forbrugere, som fokuserer på miljøet, så det var naturligt at begynde her. Men vi har allerede oplevet interesse fra en række kunder i andre dele af verden, og vi kan snart annoncere nye aftaler for kartonen,” siger Mario Abreu, der er direktør med ansvar for miljø hos Tetra Pak, til Dairy Reporter.

Og meldingerne har også været overordentlig gode fra de eksisterende kunder, forklarer direktøren.

”Vi oplever en klar tendens til, at flere og flere kunder er interesserede i kartonerne. De kunder, som allerede har lanceret deres produkter i kartonen, er opmuntrede over populariteten blandt forbrugerne og vil udvide det til andre af deres produkter,” siger Mario Abreu.

Mens Arla altså bruger Tetra Paks miljøvenlige mælkekartoner i Sverige, så har andelsmejeriet ingen aftale med emballagekoncernen i Danmark. Herhjemme lancerede Arla dog selv lanceret en ny karton lavet af organiske materialer i september sidste år.

Ny mælkekarton skærer 20 pct af CO2-udledningen

Arla Sverige satser på naturvenlige mælkekartoner

Endnu et mejeriselskab vil bruge nedbrydelige mælkekartoner

Forbrugerne vil have maden pakket i papir

Carlsberg vil udvikle flaske, der forsvinder af sig selv

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter