Coca-Cola skruer ned for sukkeret i sin grønne variant

Det nyeste skud på stammen i Coca-Colas produkt-familie, Coca-Cola Life, skal nu laves med endnu mindre sukker og endnu mere stevia på det britiske marked.

Salget af Coca-Colas grønne satsning, Coca-Cola Life, har været støt faldende i Storbritannien igennem det meste af 2015. Og det vil den amerikanske storkoncern nu lave om på ved at skrue yderligere ned for sukkerindholdet i det sundhedsbevidste alternativ.

Det skriver Beverage Daily.

Coca-Cola Life er en sodavand, der er sødet med en blanding af rørsukker og ekstrakt fra planten stevia, og derfor indeholder 35 pct. færre kalorier og 35 pct. mindre sukker end en almindelig rød Coca-Cola. Men ifølge branchemediet har Coca-Colas britiske afdeling nu fundet frem til en ny opskrift med et ændret forhold mellem stevia-ekstrakt og sukker, der betyder, at colaen med den grønne etiket vil have 45 pct. færre kalorier og sukker.

Coca-Cola Life blev lanceret i Storbritannien i september 2014, og selvom der oprindeligt blev taget godt imod produktet, så har briterne i løbet af det forgangne år tilsyneladende mistet interessen, skrev The Guardian for nylig.

Produktet blev også sendt på danske butikshylder fra 1. januar i år, men her er der endnu ikke nogen meldinger om, hvordan det er gået med salget. Den ændrede Coca-Cola Life vil blive solgt i Storbritannien fra april, skriver Beverage Daily.

Salget af grøn cola falder i England

Nu lander Coca-Cola Life i Danmark

Endnu et nordisk land får adgang til grøn Coca-Cola

PepsiCo klar med stevia-cola

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter