Restauratører: Mimimumspriser på alkohol duer ikke

Danmark bør følge Irlands gode eksempel og lave en minimumspris på alkohol i et forsøg på at bremse det høje forbrug.
Foto: Jens Panduro/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Panduro/Ritzau Scanpix
AF DR NORDJYLLAND

Sådan lyder anbefalingen i dag fra Lægeforeningen i Berlingske.

I restaurationsmiljøet er man imidlertid ikke begejstret. I Jomfru Ane Gade i Aalborg får forslaget om ikke en kold, så i hvert fald en lunken modtagelse.

"Generelt kan jeg godt se deres bekymring," siger Finn Hvillum, formand for restauratørerne i gaden.

"Jeg er selv forældre, og jeg ville også være bekymret, hvis mine børne drak uhæmmet eller for meget. Der er jo noget sundhedsmæssigt i det, og her handler det om almindelig sund fornuft. Men jeg er imod, at man begynder at regulere priserne og bestemme mindstepriserne i Jomfru Ane Gade eller andre retaurationer," siger han til DR Nordjylland.

I stedet mener Finn Hvillum, at man bør sikre gode vilkår for restaurationerne, så de ikke tvinges til at sætte priserne for lavt, og at man skal sætte ind langt tidligere for at ændre de unges alkoholkultur.

Allerede inden de fylder 18 år og kan begynde at bevæge sig rundt i byernes natteliv.

"Når de unge kommer herind har de jo drukket tæt i tre eller fire år. Jeg tror simpelthen, man skal føre en politik på skolerne og ungdomssteder, hvor man sætter grænser over for børn om, at de ikke må drikke, før de er gamle nok," siger han.

Om en prisændring vil gøre en forskel i sidste ende, er han også skeptisk overfor.

"Jeg tror ikke, det vil betyde det helt store, siger Finn Hvillum.I Irland er planen ifølge Berlingske at reducere det årlige akoholforbrug fra 11 til 9,1 liter pr irer frem mod 2020.

I Danmark drikker personer over 14 år i gennemsnit 9,4 liter alkohol om året.

Alkoholekspert efterlyser højere alkoholpris i hele EU 

SF vil hæve afgifterne på den billige vodka

Spritentusiasten der forelskede sig i den enkle vodka

Kolding-bryggeri udvider fra specialøl til spiritus

Dansk spiritus er blevet genfødt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter