Børshus ser store muligheder i kæmpe ølfusion

Ab Inbevs ledelse har den bedste fusionshistorik i industrien, mener analytikere, der har store forventninger til fusionenen mellem Ab Inbev og Sabmiller.
Foto: Amy Sancetta/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Amy Sancetta/AP/Ritzau Scanpix
RITZAU FINANS

Brylluppet mellem verdens to største bryggerier, Ab Inbev og Sabmiller, tegner som en særdeles god forretning. Det vurderer børshuset Berenberg, der løfter anbefalingen af det fortsættende selskab, Ab Inbev, til "køb" fra "hold".

"Ikke blot vil det nye selskab sælge en tredjedel af alt det øl, som konsumeres på planeten, det vil få en misundelsesværdig markedsposition på de fleste individuelle markeder af betydning," skriver Berenberg i en analyse.

Det fælles selskab kommer til at dominere ølmarkederne i Afrika samt Nord- og Latinamerika, og vil som udgangspunkt generere over 80 pct. af sin driftsindtjening fra lande, hvor det sidder på over 50 pct. af markedet.

Da de planlagte synergier ved fusionen på 2 mia. dollar samtidig vurderes at kunne overgås, har Berenberg fået et særdeles godt øje til bryggeriaktien.

"Eksekveringsrisikoen er der stadig, men Ab Inbevs ledelse har den bedste fusionshistorik i industrien," konstaterer analytikerne, der også udnævner bryggeriet til sin favoritaktie i industrien.

Anbefalingen af Sabmiller sænkes til "hold" fra "køb", da der er begrænset potentiale i aktien, efter at der er opnået enighed om vilkårene for handelen.

For at stille konkurrencemyndighederne tilfredse kan det ifølge Berenberg komme på tale med frasalg i op til 13 lande.

"I Storbritannien, Rusland og Italien vil den kombinerede markedsandel nærme sig 30 pct., og myndighederne vil muligvis kræve indrømmelser," vurderer Berenbergs analytikere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter