Moody's: Carlsberg vil ikke drage fordel af gigantisk ølfusion

Carlsberg er ikke i en finansiel position, hvor bryggerigruppen kan drage fordel af de lukrative opkøbsmuligheder, der kan opstå i halen på en fusion mellem Sabmiller og Ab Inbev, vurderer kreditanalytiker fra Moody's.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU FINANS

Når Sabmiller og AB Inbev med stor sandsynlighed slår pjalterne sammen, vil der nødvendigvis være store opkøbsmuligheder for de resterende aktører i ølbranchen. Men det danske bryggeri Carlsberg er ikke i en finansiel position, hvor det kan drage fordel af lukrative opkøbsmuligheder.

Det vurderer en kreditanalytiker fra Moody's over for TV2 News.

Hvis fusionen mellem Sabmiller og AB Inbev skal blive en realitet, bliver selskaberne nødt til at sælge fra i stor stil, særligt på det amerikanske marked, for at opnå en godkendelse fra konkurrencemyndighederne. Men for det første, er Carlsberg ikke specielt interesseret i det amerikanske marked, og for det andet er selskabets kreditvurdering for dårlig til at foretage store opkøb, vurderer Paolo Leschiutta, der er ledende kreditanalytiker på bryggerisektoren i kreditvurderingsinstituttet Moody’.

"Lige nu taler ratingen ikke for den store fleksibilitet, fordi Carlsberg kæmper i Rusland. Så det nuværende niveau giver ikke selskabet nævneværdig mulighed for at købe nogle af aktiverne," siger Paolo Leschiutta til TV2 News og tilføjer:

"Carlsberg er stadig to trin over at miste sit investment grade-titel, men med Carlsbergs rating-niveau er der meget begrænset plads til opkøb."

Bryggerifusions skæbne kan blive afgjort i USA

Analysehus: Carlsberg er usandsynlig køber af aktiver fra fusion

Gigantopkøb vil være betinget af frasalg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter