Short-interesse er steget forud for Carlsberg-regnskab

Ifølge en opgørelse er nu 5,4 pct. af Carlsbergs samlede aktier udlånt, og omfanget af udlånte aktier er i løbet af den seneste måned steget 8 pct. Det indikerer forventninger i markedet om, at Carlsberg-aktien kan gå en svær tid i møde.
AF RITZAU FINANS

Investorerne spiller i stigende grad på et fald i Carlsbergs aktie. I løbet af den seneste måned er der således sket en stigning i antallet af udlånte Carlsberg-aktier.

Ifølge en opgørelse fra Markit Financial Information Services er nu 5,4 pct. af Carlsbergs samlede aktier udlånt, og omfanget af udlånte aktier er i løbet af den seneste måned steget 8 pct. Det indikerer forventninger i markedet om, at Carlsberg-aktien kan gå en svær tid i møde.

Casen er attraktiv, vurderer senioranalytiker i Sydbank Morten Imsgard, men ser det mere som et spil på, at man kan ramme nogle bevægelser i den russiske økonomi, end som et udtryk for, at Carlsberg er et "dårligt" selskab.

"Kigger man på, hvordan Carlsbergs aktiekurs bevæger sig i forhold til den russiske økonomi - primært rubelkursen, så er der en relativt klar sammenhæng. Spekulerer man i, at rublen skal devalueres mere, og/eller at den russiske økonomi kommer i større uføre, så er det en god måde at spekulere i det på," siger han til Ritzau Finans.

Hvorvidt de udlånte aktier allerede er solgt - populært kaldet shortet - eller om investorerne blot positionerer sig til muligheden for at gøre det, viser tallene ikke, men investorer indgår typisk den type forretning med henblik på at sælge aktien.

Det sker i håb om, at solgte aktier kan købes tilbage billigere på et senere tidspunkt, hvorefter udlånsforretningen i givet fald kan afvikles med en gevinst.

Tuborg-klub stævner Carlsberg

Tyrkiske Efes ser bedring i Rusland

Jyske: Peer-regnskaber varsler ilde for Carlsberg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter