Britiske bryggere bygger bryggeri i USA

Det skotske specialbryggeri Brewdog har planer om at åbne et bryggeri i Ohio og fem barer i et forsøg på at komme rigtigt ind på det store amerikanske specialølsmarked.
Foto: Brewdog
Foto: Brewdog
AF JØRGEN RUDBECK

De store internationale ambitioner bringer nu det skotske specialbryggeri Brewdog helt til USA, skriver hjemmesiden Harpers.co.uk.

Brewdog vil bygge det første bryggeri uden for Storbritannien, og det skal Ske i Columbus i staten Ohio. Bryggeriet skal primært forsyne de fem amerikanske barer, som er på tegnebrættet, og derudover også sælge ind til det store amerikanske marked for specialøl.

Specialbryggeriet har i forvejen ølbarer i Barcelona, Bologna, Firenze, Gøteborg, Helsinki, Stockholm, Sao Paulo og Tokyo.

”Columbus har i forvejen en fantastisk ølscene, og menneskene har altid været så imødekomne her, så vi følte, at det var det perfekte sted at starte vores produktion op,” siger medstifter af Brewdog, James Watt til hjemmesiden.

Tidligere på ugen udnævnte bryggeriet den nye salgsdirektør, som skal lede det internationale eventyr. Han hedder Andrew Hatherell og kommer til specialbryggeriet med en god portion erfaring fra bryggeriindustrien. Han har været ansat i verdens største bryggeri, Ab Inbev i en periode på 16 år, hvor han senest stod i spidsen for koncernens forretning i Asien.

Brewdog eksporterer i dag sine specialøl til omkring 55 lande og blandt de mest kendte øl er Punk IPA, Dead Pony Club og Jackhammer. 

Det nye amerikanske bryggeri bliver finansieret gennem crowdfunding, og når det en gang står færdigt regner man med at kunne beskæftige omkring 100 ansatte.

Specialbryggeri gafler Ab Inbev-direktør

Bryggeriboss fyret for spritkørsel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter