De økonomiske konsekvenser er ikke afklarede, danske forbrugere pålægges en ny særmoms, som betyder, at de årligt vil bidrage med 200-300 mio. kr. til kassen i den tyske delstat Slesvig-Holsten.

Samtidig vil aftalen koste bryggerierne og Dansk Retursystem A/S et meget stort millionbeløb, så i yderste konsekvens kan aftalen også koste danske arbejdspladser.

Det er konklusionen fra Bryggeriforeningen, efter at Danmark og Slesvig-Holsten for en uge siden nåede til enighed om en dansk-tysk aftale om pant på øl og sodavand købt i tyske grænsebutikker.

"De danske bryggerier havde håbet på en fornuftig løsning med indgåelsen af den dansk-tyske pantaftale, fordi indsamling og genbrug af emballage står højt på vores dagsorden, og fordi bryggerierne er en unik branche på det område. Men vi er stærkt forundrede over, at regeringen har indgået en politisk aftale med det snævrest mulige flertal i Folketinget bag sig, når de økonomiske konsekvenser ikke er afklaret," lyder det fra Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.

Han henviser bl.a. til, at aftalen indebærer, at Dansk Retursystem og dermed bryggeribranchen skal investere mellem 600 mio. og 1,2 mia. kr. for at udbygge indsamlingskapaciteten.

"Det er klart, at branchen ikke kan påtage sig en investering i den størrelse uden at vide, om de tyske grænsebutikker også vil benytte ordningen. Det vil kunne koste danske arbejdspladser. Det har vi for længst meddelt miljøminister Kirsten Brosbøl," understreger Niels Hald.

Har ikke opgivet håbet

Bryggeriforeningen har dog ikke opgivet håbet om, at der måske kan justeres på aftalen.

"Landdagen i Slesvig-Holsten har indkaldt til en høring om pantsagen, og vi er blevet bedt om at forelægge vores synspunkter. Det vil vi selvfølgelig gøre," forklarer direktøren.

Med baggrund i Status over grænsehandel 2014 skønnes det, at danskere i 2015 vil købe omkring 650 mio. dåser med øl og sodavand i de tyske grænsebutikker.

Med pantaftalen er det regeringens håb, at en del af denne handel fremover vil blive flyttet til danske butikker. Samtidig regner man med en miljømæssig gevinst, fordi tomme dåser i tusindvis så ikke efterlades i naturen.

Det er planen, at pantaftalen træder i kraft senest 1. januar 2018. Det præcise tidspunkt afhænger af, hvornår Dansk Retursystem A/S har fået udbygget sin kapacitet til at kunne håndtere de mange millioner dåser.

Det vurderes, at kapaciteten skal øges med 80-100 pct. i forhold til i dag.

"Men hvis de tyske grænsebutikker ikke vil benytte ordningen, vil der være tale om en fejlinvestering i milliardklassen, og det er der kun de danske forbrugere til at betale," siger Niels Hald.

Samtidig peger han på, at aftalen kan føre til et omfattende illegalt salg, og at de tyske grænsebutikker måske vil forsøge at omgå aftalen.

"De kan vælge i stedet at sælge tyske produkter med tyske pantmærker, eller de kan benytte andre modeller, så deres kunder kan slippe for den særlige moms på 19 øre, som kunderne ikke får retur. Hvis de tyske butikker vælger at sælge tyske produkter med tysk pant frem for danske produkter med dansk pant, kan det få store konsekvenser for beskæftigelsen på de danske bryggerier," tilføjer Niels Hald.

Danskerne vil fravælge modellen

Han vurderer, at de danske forbrugere vil fravælge modellen og i stedet købe med tysk pant, så de kan få hele pantbeløbet tilbage. Det vil især være attraktivt for danskere med bopæl tæt på den dansk-tyske grænse.

Desuden mener han, at aftalen åbner for et omfattende illegalt salg gennem eksempelvis privat import. Alle andre statsborgere end danskere vil også fortsat kunne købe øl og sodavand uden pant. Det vil betyde, at en dansk kunde kan få en svensk kunde til at købe øl og sodavand for sig.

"Det betyder, at dåser uden pant stadig kan køres på langs af landet. Det er glædeligt, hvis der på begge sider af grænsen er vilje til at indføre pant, så de to pantsystemer kan supplere hinanden. Men det er desværre ikke tilfældet med den aftale, der er indgået. Derfor kan de danske bryggerier ikke støtte aftalen," siger Niels Hald.

Bryggeriforeningen har i øvrigt i sit blad tidligere givet udtryk for, at det danske retursystem ikke bør være et skatteobjekt.

Fra 2015 skal Dansk Retursystem A/S betale cirka 50 mio. kr. årligt til staten. Halvdelen skal betales af ikke-indløst pant, som i dag medfinansierer drift af pant- og retursystemet. Den anden halvdel af beløbet er betinget af en aftale med Tyskland om et grænsepantsystem. Pengene bør i stedet anvendes til fortsatte forbedringer af pant- og retursystemet og til at sænke indsamlingsgebyret.

Betalingen er en ekstra skat på et miljøvenligt retursystem, og verdens bedste retursystem er blevet et statsligt skatteobjekt,« hedder det i bladet.

"Det er jo helt enestående, at man beskatter en non-profit selskab som Dansk Retursystem," siger Niels Hald.

Coop ser positivt på tysk pant

Mens bryggerierne således langer ud efter pantaftalen, er man hos detailhandelsgiganten Coop på den positive side. Coop vurderer, at konsekvensen vil være, at grænsehandlen minimeres betydeligt, hvilket vil være til fordel for både arbejdspladser, miljø og sundhed i Danmark.

Coop har tre Fakta-butikker syd for grænsen i Harrislee, Aventoft og Süderlügum. Detailkæden ved endnu ikke, hvordan den vil håndtere de nye systemer, men det vurderes, at fordele langt vil overstige ulemperne.

På sin blog anfører Coops administrerende direktør, Peter Høgsted, at det vil begrænse meningsløs trafik med danske lastbiler, der kører fra Danmark til Tyskland med danske øl og sodavand, som så efterfølgende fragtes til Danmark igen i personbiler og trailere.

"Det vil også reducere belastningen af det danske miljø, hvor der vil flyde færre tyske dåser, både fordi der vil komme færre dåser til Danmark og fordi de vil blive penge værd. Samtidig vil det minimere en usund grænsehandel, hvor slik i spande og sodavande i pallevis er trækplastre," anfører Peter Høgsted.

Regeringen har fået øllet til at skumme

Overblik: Det vil rød blok på fødevareområdet

Dansk Retursystem er ikke gearet til tyske dåser

Nu kommer panten på tyske dåseøl og sodavand

Købmænd hilser pantordning velkommen