Dansk Retursystem er ikke gearet til tyske dåser
Dansk Retursystem A/S har ikke på nuværende tidspunkt kapacitet til at håndtere millioner af pantdåser fra Tyskland. Tværtimod vil det kræve to nye fabrikker, og først om tre år kan den nødvendige kapacitet være på plads.
Det fortæller direktøren for Dansk Retursystem A/S, Lars Krejberg Petersen, efter at miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har indgået en aftale med den tyske delstat Slesvig-Holsten om pant på øl- og sodavandsdåser købt i tyske grænsebutikker.
Dansk Retursystem A/S har to hovedopgaver: at indsamle engangsemballage til genanvendelse og modtage og sortere de tomme flasker og dåser fra de pantbelagte drikkevarer i butikkerne.
Men direktøren kan allerede nu slå fast, at man på de to anlæg i Hedehusene og Løsning ikke har kapacitet til at håndtere millioner af dåser fra Tyskland. Danskerne køber hvert år cirka 600 mio. dåser i grænsebutikkerne.
"Begge fabrikker kører allerede nu tæt på kapacitetsgrænsen. Men vi kan måske forudse, at der skal modtages 80-100 pct. flere dåser end i øjeblikket. Derfor får vi behov for to nye fabrikker, der først kan være i drift om tre år. Men vi vil selvfølgelig gerne påtage os opgaven," forklarer Lars Krejberg Petersen.
Den nye pant ventes også at blive indført fra 2018.
Færgerejsende kan slippe
Samtidig har han også bidt mærke i, at danske rejsende, der eksempelvis rejser med færge fra Rostock til Gedser kan slippe for panten, fordi den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern har sagt nej til aftalen. Derfor vil de tyske butikker i den delstat ikke opkræve pant af danske kunder.
Det vil de til gengæld i Slesvig-Holsten, så rejsende, der krydser den dansk-tyske grænse skal betale pant.
Det betyder lidt forenklet, at sjællændere kan slippe for pant, mens jyder og fynboer skal betale pant. Eller omvendt, at der vil være pant på nogle dåser og ikke pant på andre.
"Nu skal vi først have klarhed over detaljerne, men det vil i givet fald også være en udfordring, som vi skal håndtere," siger Lars Krejberg Petersen.
Når den kommende Femern-forbindelse står færdig, vil rejsende ad den rute også skulle betale pant, fordi Femern hører til Slesvig-Holsten.
Det, der ligner forskelsbehandling af danskere alt efter deres bopæl, er allerede blevet kritiseret af Venstres gruppeformand, Hans Chr. Schmidt, der også har en fortid som miljøminister.
"Det giver ingen mening med den forskel," sagde han onsdag til Finans.
Forskel på Sjælland og Jylland
Hos Aktive Forbrugere kan kampagneleder Klaus Melvin Jensen godt forstå, hvis forbrugere undrer sig over, at der er en forskel på, om man bor på Sjælland eller i Jylland.
"Det er jo en konsekvens af, at ikke alt i EU er harmoniseret. Vi går ind for et bæredygtigt forbrug, og derfor er vi som udgangspunkt glade for panten, fordi flasker og dåser så bliver indsamlet igen og kan genbruges. Men når Mecklenburg-Vorpommern siger nej til en aftale, mens Slesvig-Holsten siger ja, opstår der denne forskel, som kan virke underlig. Men det skyldes, at aftalen er indgået med en delstat og ikke som sådan med Tyskland," siger Klaus Melvin Jensen.
Hos Forbrugerrådet Tænk oplyser man, at man normalt ikke beskæftiger sig med skatter og afgifter, og hvad de betyder for provenuer og regulering af adfærd.
Nu kommer panten på tyske dåseøl og sodavand
Købmænd hilser pantordning velkommen
Relaterede artikler:
Nu kommer panten på tyske dåseøl og sodavand
For abonnenter
Pantfri grænsehandel lidt endnu
For abonnenter