Diageo-ejet selskab vil fjerne bestyrelsesformanden

Bestyrelsen og ledelsen i den indiske spirituskoncern United Spiritis Limited er blevet godt og grundigt trætte af formanden, den tidligere ejer af selskabet Vijay Mallya.
En gennemgang af regnskaberne for de seneste finansår har nemlig vist en række ”uregelmæssigheder”, og her mener bestyrelses at formanden bærer skylden, mens der også peges på, at formanden skal have overtrådt loven i forbindelse med ”visse finansielle transakationer”.
Han beskyldes blandt andet for at have dirigeret penge fra spiritusselskabet til flere af sine andre selskaber.
I en meddelelse skriver USL, at man har mistet troen på Vijay Mallya i hans rolle som formand for bestyrelsen, og at man derfor har opfordret ham til at forlade denne rolle, samt hans roller i koncernens datterselskaber.
Den tidligere ejer har indtil videre afvist at efterkomme bestyrelsens ønske, og de øvrige medlemmer har meldt ud, at man vil anbefale selskabets aktionærer at fjerne Vijay Mallya fra sin post.
Diageo overvejer
Den britiske spirituskæmpe Diageo har i løbet af de senere år købt sig til en større og større andel i det indiske selskab, og man sidder nu på 54,78 pct. af aktierne. Majoritetsaktionæren skriver i en meddelelse, at man ikke umiddelbart kan støtte bestyrelsens forsøg på at afsætte formanden.
”Som tidligere meldt ud af Diageo har selskabet visse kontraktlige forpligtelser til at støtte Dr. Mallyas fortsatte virke som bestyrelsesformand for USL på visse betingelser,” skriver Diageo i meddelelsen.
Diageos aftale med Vijay Mallya indebærer, at bestyrelsesformanden har krav på at blive på posten, så længe hans holdingselskab United Breweries Holdings ejer minimum 1,3 mio. aktier i USL. Ifølge Reuters sidder holdingselskabet på nuværende tidspunkt på mere end 4 mio. aktier.
Den britiske koncern oplyser, at USL har afleveret en rapport og andre materialer til selskabet, og at man vil gennemgå disse oplysninger, inden man beslutter sig for hvilken af parterne, man vil støtte i sagen.
Diageo køber aktier for 10 mia
Tidligere Carlsberg-direktør skal sælge Guinness i Nigeria
Verdens største destilleri sælger whiskybrand