Coca-Cola overrasker på bundlinjen

Den amerikanske læskedrikgigant Coca-Cola formåede i de første tre måneder af året at tjene flere penge, end de aktieanalytikere, der følger selskabet, havde forventet.
Coca-Cola opnåede et justeret overskud på 0,48 dollar per aktie i første kvartal, hvilket var et stykke over de 0,42 dollar per aktie, som analytikerne adspurgt af Bloomberg News havde forventet.
I det rapporterede resultat må Coca-Cola dog notere en tilbagegang på bundlinjen til 1566 mio. dollar fra 1626 mio. dollar i samme periode af 2014.
Resultatet kom i mål på baggrund af en omsætning på 10,7 mia. dollar, hvilket var 100 mio. dollar højere end forventningen blandt analytikerne og en fremgang på 135 mio. dollar i forhold til første kvartal af 2014.
"Vi fortsætter med at se på 2015 som et transitår, hvor fordelene fra de initiativer, vi har sat i værk, vil tage noget tid om at materialisere sig, mens det makroøkonomiske miljø er volatilt og usikkert," skriver Coca-Cola i regnskabet.
Coca-Cola i kinesisk milliardopkøb
Relaterede artikler:
Er Coca-Colas store sugerør ved at stoppe til?
For abonnenter