Cults afrikanske eventyr er forsinket

Planen var et eksporteventyr i millionklassen, men indtil videre er det ikke lykkes for Cult at overbevise sydafrikanerne om at drikke Mokaï.
Målet var ellers at sælge 10 millioner flasker cider i Sydafrika sidste år, men en forkert distributør og høje importafgifter har givet problemer for den danske drikkevareproducent.
Det skriver Børsen.
”Det er selvfølgelig skuffende, at vi ikke er kommet i gang endnu, men vi bruger ikke tid på at være ærgerlige. Jeg føler ikke, at vi kunne have gjort noget anderledes. Nu ser vi fremad i stedet,” siger adm. direktør Lars Klausen til avisen.
Cult har nu åbnet sin egen produktion i Sydafrika for at omgå importafgifterne og forventer at være klar til at tage kampen op mod de svenske konkurrenter Savannah Cider, Kopparberg og Rekoderlig til efteråret.
Derefter er det planen at introducere Mokaï i lande som Uganda, Etiopien, Zimbia, Zimbabwe og Malawi.
Cult ekspanderer aggressivt i udlandet
Relaterede artikler:
Dansk energidrik sælger bedre end forventet
For abonnenter