FødevareWatch

Kinesisk bryggeri oplever stort fald i indtjeningen

Carlsbergs kinesiske konkurrent, China Resources Enterprise, oplever nedgang i bryggeriets øldivision.

Foto: Andy Wong/AP Photo/Polfoto

Kinesiske China Resources Enterprise, som beskæftiger sig med en lang række forskellige forretningsområder, måtte notere et markant fald i indtjeningen i selskabets øldivision i 2014, mens der til gengæld var en mindre fremgang på toplinjen.

Det fremgår af regnskabet for 2014, som er offentliggjort tidligt fredag morgen dansk tid.

I China Resources Enterprises øldivision steg omsætningen sidste år til 34,5 mia. Hongkong dollar (31 mia. kr.), hvilket var en fremgang på 4,5 pct. i forhold til 2013. Volumemæssigt var der en fremgang på 1 pct.

Til gengæld måtte den kinesiske koncern notere et fald i indtjeningen, der dykkede med 19,3 pct. til 761 mio. Hongkong dollar (685 mio. kr.)

”Ølmarkedet var overordnet set sløvt i løbet af året grundet langsom vækst i makroøkonomien og ugunstigt vejr ved midten og i nederste del af Yangtze-floden i tredje kvartal af 2014,” skriver China Resources Enterprise i regnskabet med henvisning til floden, der med en længde på 6300 kilometer er Asiens længste flod.

Desuden skriver det kinesiske selskab, at det grundet intensiveret konkurrence på markedet har øget investeringerne i markedsføring og reklamer, hvilket selskabet vil fortsætte med i 2015.

Bryggeriet vil desuden gå efter udvide sin markedsandel og konsolidere sin position i Kina, hedder det i regnskabet.

China Resources Enterprise har 95 bryggerier i Kina og har en årlig produktion på 20.000.000 kiloliter. Det er cirka det halve af danske Carlsberg, der har 44 bryggerier i Kina.

Carlsberg har ifølge koncernens regnskab fra 2014 et markedsandel på 55 pct., hvilket dog kun dækker over den vestlige del af Kina.

Carlsberg: Kinesisk opkøb giver stort løft i Asien

Carlsberg afslutter køb af kinesiske bryggerier

Bryggerigigant tjener tykt på fodbold-VM

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier