"Ungdomsarbejdsløsheden er også virksomhedernes ansvar"

I Nestlé ansætter landechef Søren Rye hellere nyuddannede end medarbejdere med mange års erfaring.
Foto: PR
Foto: PR
AF MICHELLE HANSEN

I krisetider er det ekstra svært at finde job som ung og nyuddannet.

Virksomhederne satser på det sikre med erfarne medarbejdere, og dem, der har job, klamrer sig til deres job, så der er meget få åbninger for de nyuddannede at søge. Problematikken viser sig bl.a. andet ved, at arbejdsløsheden blandt nyuddannede akademikere lige nu ligger på 31 pct.

Men mens nogle virksomheder bevidst vælger de nyuddannede fra, har de en helt anden strategi hos fødevareproducenten Nestlé. Det seneste halvandet år har hele den europæiske del af virksomheden haft fokus på de unge, når de ansætter nye medarbejdere.

"Rundt om i Europa er der et kæmpe generationsproblem, hvor der er en ekstrem høj ungdomsarbejdsløshed. Især er det slemt i lande som Grækenland, Italien, Spanien og Portugal. Med den størrelse, som Nestlé har i Europa, hvor vi er over 100.000 ansatte, skal vi tage en aktiv rolle og gøre en forskel," siger Søren Rye, der er dansk landechef i Nestlé.

Det seneste år har Nestlé i Danmark ansat omkring 100 medarbejdere under 30 år, og en stor del af dem er nyuddannede akademikere. Men i Nestlé ansætter de ikke bare de unge for de unges skyld.

”Erfaring er altså ikke alt. Den idérigdom, som de unge bringer med ind på arbejdspladsen, er utrolig inspirerende. Vi kigger selvfølgelig også på kvalifikation og lidt på erfaring, men vi har haft rigtig stor succes med at tillægge personlighed større vægt i et ansættelsesforløb,” siger Søren Rye.

Han medgiver, at det er en større investering at ansætte unge frem for mere erfarne medarbejdere, men han tror på, at det kan betale sig.

”Det koster flere ressourcer at lære nyuddannede op, men jeg synes også, at det giver noget i den anden ende. De unge kommer med forslag, holdninger og idéer og er dermed med til at rykke ved os i en grad, som man måske ikke bliver rykket på, hvis man tager en kandidat, der kommer fra en virksomhed, der ligner vores,” siger Søren Rye.

Selvom Nestlé er en stor global virksomhed, er den klar over, at den ikke kan løse problemet med ungdomsarbejdsløsheden alene. Derfor har Nestlé i samarbejde med mange af sine store leverandører startet Alliance for Youth, som også skal få andre virksomheder til også at satse på de unge.

Det er nemlig dyrt for samfundet, når de unge går ledige. En ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det kommer til at koste det danske samfund 11 mia. kr. over de næste ti år, at så mange akademikere går ledige. Det skyldes, at samfundet går slip af den værditilvækst, som de nyuddannede ville skabe, hvis de var i arbejde.

"Som virksomheder skal vi gøre noget for, at vi ikke taber en hel generation af europæiske unge på gulvet. Vi vil gerne vise, at vi tror på de unge. Det er vigtigt, at vi virksomheder sikrer, at de unge kommer ind på arbejdsmarkedet. For på den lange bane vil det komme til at koste alle rigtig mange penge, hvis det ikke sker," siger Søren Rye.

Nestlé vil skille sig af med frostvare-selskab

Nestle og Mars slutter sig til Ebola-kamp

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter