Carlsberg lukker to russiske bryggerier

Bryggeriet tager konsekvensen af problemerne på det russiske marked og lukker to suspenderede bryggerier permanent.
Foto: Imaginechina via AP
Foto: Imaginechina via AP
AF RITZAU FINANS

Carlsberg tager nu konsekvensen af den træge udvikling på det russiske ølmarked og lukker to bryggerier. Beslutningen er truffet, efter at produktionen på bryggerierne blev suspenderet sidste år.

"Som konsekvens heraf har Carlsberg-gruppen besluttet at lukke to af sine ti bryggerier i Rusland", skriver bryggeriet i en meddelelse torsdag morgen.

De økonomiske konsekvenser af lukningen og den afledte restrukturering er en nedskrivning før skat på ca. 0,7 mia. kr., som vil blive indregnet i særlige poster for 2014, og derfor hverken vil påvirke resultatet af primær drift eller det justerede nettoresultat. Der er desuden tale om en nedskrivning, der ikke påvirker pengestrømmene.

De to bryggerier ligger i Chelyabinsk og Krasnoyarsk.

 "Salgs- og distributionsorganisationerne vil blive videreført i de to byer, men leverancerne vil fremover ske fra gruppens øvrige otte russiske bryggerier. Lukningen vil reducere den russiske kapacitet med ca. 15 pct. og vil påvirke omkring 5-600 medarbejdere," oplyser Carlsberg.

Bryggeriet har desuden indført et ansættelsesstop og fastfrosset lønniveauet i hele koncernen i et forsøg på at imødegå konsekvenser af rublens kursfald og problemerne på det russiske ølmarked.

Carlsberg indfører ansættelsesstop

"Carlsberg kan klare sin gæld trods krisen i Rusland"

Moody's ser dystert på Carlsberg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter