"Carlsberg kan klare sin gæld trods krisen i Rusland"

Kreditvurderingsbureauet Fitch er afventende over for at ændre sin anbefaling af Carlsberg.
Foto: Philipp Guelland/AP Photo/Arkiv
Foto: Philipp Guelland/AP Photo/Arkiv
AF RITZAU FINANS

Kreditvurderingsbureauet Fitch er afventende over for at ændre sin anbefaling af Carlsberg.

En række analysehuse har ellers både løftet og sænket kursmål og anbefalinger i den seneste tid som effekt af det økonomiske stormvejr, Rusland befinder sig i, hvor Vestens sanktioner og billig olie er med til at presse den russiske økonomi og svække rublen.

Men oplyser til Bloomberg, at kreditvurderingsbureauet er sikker på, at  Carlsberg fortsat vil servicere sine gældsforpligtelser for at bevare kreditvurderingen fra Fitch trods den svækkede rubel.

"Omstændighederne taget i betragtning kan Carlsberg nok blive nødt til at gå mere konservativt til værks, hvad angår kapitalinvesteringer (capex) og opkøb. Det vil hjælpe med at udligne den negative effekt af faldende russiske indtægter," lyder det fra Ching Mei Chia, der er Fitchs Carlsberg-analytiker.

Onsdag hævede Barclays sin anbefaling af Carlsberg til "overvægt" fra "ligevægt", mens bryggeriet tirsdag fik reduceret kursmålet fra BTIG, Credit Suisse og Société Générale.

Torsdag efter knap en times handel stiger Carlsberg-aktien 0,8 pct. til 484,2 kr.

Fortsat dystre udsigter for det russiske ølmarked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter