Mælkemarkedet bliver ”kun endnu værre”
Det europæiske mælkemarked har længe været under pres som følge af den russiske boykot af vestlige fødevarer.
Men ifølge interesseorganisationen, European Milk Board (EMB), er der ingen udsigt til bedre tider for de hårdt prøvede mælkebønder.
”Situationen er drastisk. Vores udgifter bliver ikke længere dækket, og situationen bliver kun endnu værre, inden året er omme,” siger EMB-formand Romuald Schaber.
Interesseorganisationen vurderer, at afregningsprisen vil falde i Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien og Belgien. Derfor opfordrer EMB nu de europæiske politikere til at handle.
”Det kan ikke fortsætte på den her måde. Vi vil helt sikkert give udtryk for vores bekymring i Bruxelles,” siger Romuald Schaber.
Rusland slår ned på Arla-rival
Relaterede artikler:
Friesland: Rusland rammer europæisk mejeriindustri hårdt
For abonnenter
Rabobank: Lave mejeripriser fortsætter det næste år
For abonnenter