Konkurrentregnskab kan pege lidt op for Carlsberg

Set med Carlsberg-briller er det en lille smule positivt, at konkurrenten Anheuser-Busch Inbev ikke har oplevet yderligere fald i volumenerne i Rusland, mens det også er værd at notere sig, at det belgisk-amerikanske bryggeri beretter om fremgang i Asien.
Foto: AB InBev/ PR
Foto: AB InBev/ PR
AF RITZAU FINANS

Det vurderer Michael Friis Jørgensen, Carlsberg-analytiker i Alm. Brand Markets. Anheuser-Busch Inbev oplyser, at det i Rusland har haft en

tilbagegang i volumen på 10 pct. i andet kvartal, hvilket er det samme niveau som i forrige kvartal.

"Det ser ikke rigtig ud som om, at der er ændret noget i Rusland, hvilket i og for sig er positivt i forhold til den nuværende situation. Det er ikke lig med, at det er godt. Carlsberg står stadig med massive problemer i Rusland, og det ændrer det her regnskab ikke mærkbart noget på," siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Frans Høyer, der er Carlsberg-analytiker i Jyske Bank, forholder sig mindre positivt til Anheuser-Busch Inbevs stilstand på det russiske marked, som han kalder "sløj". Han vurderer samtidig, at Carlsberg ikke har vundet markedsandele fra konkurrenten, hvilket blandt andet kommer af, at en anden konkurrent i form af Efes har meldt om vundne markedsandele i kvartalet.

I Asien-Stillehavsområdet havde Anheuser-Busch Inbev en fremgang på 6,6 pct. i volumen i andet kvartal, hvilket ifølge Michael Friis Jørgensen kan tolkes positivt.

"Det ser ud til, at der er en øget styrke i Asien, hvilket kan være lille pil op for Carlsberg, der har haft det svært i den region," vurderer han.

VM styrker salget

Michael Friis Jørgensen noterer sig derudover, at Carlsberg-konkurrentens regnskab bekræfter, at VM i fodbold styrkede ølsalget. I Europa var slutrunden ensbetydende med øget salg i Storbritannien, Belgien og Tyskland. I sidstnævnte var der dog overordnet set en mindre tilbagegang i salget som følge af kampagnepres.

"Europa ser udmærket ud, selvom der er negative vækstrater, men det havde AB Inbev også i forrige kvartal. Det bekræfter meget godt, at VM har haft en pæn effekt på ølsalget," siger Michael Friis Jørgensen.

Carlsberg-aktien falder torsdag morgen 1,1 pct. til 543,5 kr.

Michael Friis Jørgensen har en neutral anbefaling på Carlsberg, mens Frans Høyer anbefaler "reducer" for den danske bryggeriaktie.

Carlsberg-rival overrasker i andet kvartal

SABMiller med opmuntrende nyt

Bryggerifusion kan sende Carlsberg på opkøb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter