Mælk skal gøre vietnamesere højere

Salget af mælk er eksploderet i Vietnam over de seneste fem år. En væsentlig forklaring på fremgangen er, at landets regering ønsker at øge den gennemsnitlige højde på sine indbyggere, der er de laveste i regionen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Salget af drikkemælk i Vietnam er steget med enorme 288 pct. over de seneste fem år fra 8 billioner vietnamesiske dong (2 mia. kr.) i 2008 til 23,1 billioner dong (5,9 mia. kr.) i 2013. Det viser en undersøgelse fra Euromonitor ifølge Beverage Daily.

Det markant øgede salg af drikkemælk - som inkluderer almindelig, ’hvid’ mælk, mælk med smag, mælkepulver og mælkealternativer såsom sojamælk – skyldes i høj grad et ønske fra regeringens side om at ’sikre væksten i landet’.

Indbyggerne i Vietnam er gennemsnitligt set de laveste mennesker i Sydøstasien, og det har landets regering ifølge Beverage Daily ønsket at lave om på.

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Man har derfor søsat en række initiativer over de seneste fem år, som skal sikre, at vietnamesiske mænds gennemsnitshøjde øges fra de nuværende 164 cm til 167 cm i 2020, mens kvinderne skal vokse fra gennemsnitligt 155 cm til 157 cm– og én af måderne, det kan gøres på, er ved, at få vietnameserne til at drikke mere mælk.

Stærk vækst og plads til mere

”I forbindelse med disse initiativer har producenterne inden for denne kategori også kørt reklamekampagner såsom at levere mælk til børn i landområderne og andre fremstød, ikke bare for at styrke deres brand, men også for at øge salget,” skriver Euromonitor ifølge mediet i undersøgelsen.

Der er ikke den store tradition for, at voksne mennesker drikker mælk i Vietnam, men også blandt voksne og ældre har der været en ”markant” fremgang i perioden, da folk har fået øjnene op for den sundhedsgavnlige virkning fra mælken.

Det er især almindelig komælk, der trækker væksten i salget med en fremgang fra 4,76 billioner dong (1,2 mia. kr.) i 2008 til 14,4 billioner dong (3,68 mia. kr.) i 2013.

Mælkeforbruget er dog stadig på et yderst beskedent niveau i forhold til andre asiatiske lande, og der er derfor fortsat et ”stærkt potentiale” i landet, mener Euromonitor, som forventer, at salget i denne produktkategori vil stige med 6 pct. årligt.

Om befolkningen i Vietnam er vokset i takt med mælkeindtaget melder historien ikke noget om.

Læs artiklen fra Beverage Daily her.

Arla åbner udviklingscenter i Beijing

Verdens største mælkeland er blevet større

Mælkebønder kan se frem til eventyr

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter