Finsk milliardkøb løfter Royal Unibrew

Danmarks næststørste bryggeri, Royal Unibrew, kommer stærkt ud af 2013 med et løft i både indtjening og omsætning. Det gode resultat er hjulpet på vej af købet af det finske bryggeri Hartwall.
Foto: PR-foto
Foto: PR-foto

Bryggerigiganten Royal Unibrew kommer væsentligt styrket ud af 2013.

Et netop offentliggjort årsregnskab viser således, at både omsætningen og resultatet er blevet markant forbedret i løbet af året. Omsætningen steg med 1,05 mia. kr. til 4,48 mia. kr., mens bryggerikoncernen, der har hjemme i Faxe, kan fremvise et overskud før skat på 548 mio. kr. mod 481 mio. kr. i 2012.

Dermed ligger selskabet resultat en smule over analytikernes forventninger.

”Vi har leveret et både godt og vigtigt 2013. Vi har lavet et stort opkøb, som har givet os en stærkere position og en bredere indtjeningsbase. Og så er vores resultat blevet væsentligt forbedret. Det er vi selvfølgelig godt tilfredse med,” siger Henrik Brandt, adm. direktør i Royal Unibrew, til FødevareWatch.

Finsk køb slår igennem

Det gode resultat for Royal Unibrew skyldes ikke mindst, at selskabet i sommeren 2013 købte det finske bryggeri Hartwall af konkurrenten Heineken for 2,8 mia. kr.

Royal Unibrew har således forbedret sit driftsresultat med 75 mio. kr., hvor af det finske bryggeris andel udgør 38 mio. kr.

”Vi har vækst både i indtjening og omsætning, også når vi ikke indregner vores nye bryggeri. Hartwall bidrager selvfølgelig også væsentligt i selv, men 'det gamle Unibrew' er oppe i højere gear,” siger Henrik Brandt.

Han bemærker desuden, at Royal Unibrew i 2013 vandt markedsandele i 2013, fordi rivalen Carlsberg endte i konflikt med Coop og derfor kun fik sine varer på detailkæmpens hylder i et stærkt begrænset omfang.

Coop og Carlsberg har dog sluttet fred, og Henrik Brandt forventer derfor, at markedet i 2014 igen vil normaliseres.

Forsigtigt bud på 2014

Trods det meget positive resultat for 2013 er Royal Unibrew varsomme med at tro på samme optur i 2014.

Bryggerikoncernen forventer, at nettoomsætningen falder med et encifret procentpoint i forhold til 2013. Det skyldes bl.a., at selskabet mister en privat label-kontrakt i Nordvesteuropa samt forventer en negativ udvikling i forbruget.

Til gengæld forventes det, at driftsresultatet i 2014 vil være en anelse højere, end hvad tilfældet var i 2013.

En afgørende faktor for Royal Unibrews næste resultat bliver forhandlinger på Hartwall. Koncernen har meldt ud, at den vil skære ca. 140 stillinger på det finske bryggeri, som i dag har 830 ansatte.

Forhandlingerne er sat i gang, og forventningerne til 2014 vil blive opdateret, når de er færdige, skriver Royal Unibrew i regnskabet.

Du kan senere i dag læse et fyldigt interview med Royal Unibrew-topchef Henrik Brandt om dagens regnskab.

Millionerne forsvinder i Coop

Haribo-direktør stopper efter uenighed med ejere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter