Britiske bryggerier vil hæve grænsen for alkoholfrie øl

En sammenslutning af britiske bryggerier vil hæve grænsen for, hvornår en øl kan kategoriseres som alkoholfri.
De britiske regler for at kunne kalde en øl for en alkoholfri øl er anderledes end de danske regler. Britiske bryggerier vil have ændret loven. | Foto: Daniel Leal
De britiske regler for at kunne kalde en øl for en alkoholfri øl er anderledes end de danske regler. Britiske bryggerier vil have ændret loven. | Foto: Daniel Leal

En lang række britiske bryggerier vil hæve den nuværende grænse for, hvornår en øl kan kategoriseres som værende alkoholfri, fra 0,05 pct. til 0,5 pct.

Det har nemlig både en stor betydning for smagen, og så vil det skabe mere lige forhold for forbrugere i resten af Europa, Sydamerika og Nordamerika, hvor bryggerier må kalde øl med 0,5 pct. alkohol for alkoholfri. 

Det skriver mediet The Drink Business.

Sammenslutningen af uafhængige britiske bryggerier (SIBA) fortæller til mediet, at det kræver meget avanceret udstyr at få alkoholprocenten ned på den nuværende grænse. I Storbritannien er der ifølge sammenslutningen 18 pct. af forbrugerne, der drikker øl med lav alkoholprocent, og de vil gerne lempe reglerne for at imødekomme dem: 

”For små uafhængige bryggerier er det en sektor, som vi i stigende grad gerne vil ramme ved at tilføje nye, innovative øl med lav alkoholprocent, som forbrugerne gerne vil have. Men vi bliver hindret af forvirrende mærkningsvejledning,” lyder det fra formanden SIBA, Andy Slee.

Den nuværende britiske lov gør det muligt for bl.a. tyske, danske og amerikanske ølbrands, at sælge deres øl med 0,5 pct. alkohol under mærkningen ”alkoholfri,” mens de britiske bryggerier skal have en alkoholprocent på 0,05, for at kunne sælge øllene under denne mærkning. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også