Spiritusgigant falder drastisk i værdi efter mindre indtjening

Den britiske spirituskoncern Diageo får et stort dyk mens forbrugerne holder igen med at købe. 
Guinness, der er blandt verdens største og mest kendte ølbrands, er blot en af de store i den lange portefølje, Diageo har. | Foto: Clodagh Kilcoyne
Guinness, der er blandt verdens største og mest kendte ølbrands, er blot en af de store i den lange portefølje, Diageo har. | Foto: Clodagh Kilcoyne
af marketwire & Linus Calov Jacobsen

Den britiske øl- og spirituskoncern Diageo ser aktien falde tungt fredag, efter at selskabet har advaret om lavere salg fra forbrugernes manglende købelyst.

Aktien dykker 15,5 pct. på børsen i London. Det gør den til den mest faldende aktie i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, hvor stemningen også er negativ med et samlet dyk på 1,1 pct.

Diageo er blandt verdens største producenter af øl, vin og spiritus og har bl.a. brands som Guinness, Bailey’s, Smirnoff vodka og Captain Morgan i porteføljen.

Nærmere bestemt advarer ledelsen om, at indtjeningen i særligt Latinamerika og Caribien er under pres. Det skyldes, at makroøkonomisk usikkerhed og pres på forbrugerne i regionen får dem til at holde igen med enten at købe de alkoholiske drikke, eller at de vælger billigere alternativer.

Hos RBC Capital Markets kalder analytikerne meldingen ”overraskende”. Samtidig lyder det dog, at de har været bekymrede for, om Diageo kunne opnå selskabets målsætninger på mellemlang sigt, der er udstukket af en tidligere topchef.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter