Bank peger på mulige skuffelser fremover hos Carlsberg

Jyske Bank-analytiker siger, at medvinde i bryggerikoncernen er regnet ind og derfor kan skuffelser forekomme.
Foto: Carlsberg
Foto: Carlsberg
AF MARKETWIRE

Der er udsigt til aftagende pres fra omkostningerne, højere salgspriser og stabil vækst i volumen i 2024 hos Carlsberg. Markedet har dog allerede indregnet disse faktorer, og derfor kan aktien skuffe.

Det vurderer Jyske Bank i analyse af bryggerigiganten. Henrik Hallengreen Laustsen, der er senioranalytiker i banken, sænker da også det langsigtede kursmål for aktien til 1045 kr. fra 1075 kr., mens holdanbefalingen gentages.

”Samtidigt handler aktien med en præmie til konkurrenter på 0,3 pct., hvor den historisk har handlet med en discount på 12 pct. - den relative værdiansættelse er altså relativt uattraktiv,” skriver senioranalytikeren og fortsætter:

”Kombinationen af en uattraktiv relativ værdiansættelse, ”downside” til konsensus på organisk EBIT-vækst i 2024 samt risiko fra forbrugernes købsadfærd i Europa og Kina gør, at vi fortsat bliver på sidelinjen, på trods af at aktien har sat sig 18 pct., siden den toppede i maj.”

Det er ikke kun Carlsberg, der ser ud til at få medvind i 2024. Også bryggeriet Unibrew vil bæres frem af de samme tendenser.

Unibrew sælger egne aktier med rabat for at finansiere opkøb

”På trods af lidt vejrmæssig modvind hen over sommeren, så ser bryggerierne ind i et andet halvår af 2023 og et 2024, hvor vi forventer yderligere indtjeningsfremgang i 2024. Markedet har dog allerede indpriset dette. Mere attraktiv relativ værdiansættelse gør, at vi på nuværende tidspunkt foretrækker Royal Unibrew frem for Carlsberg,” skriver Henrik Hallengreen Laustsen.

Harboes nye strategi: Vil gå fra at være et alternativ til førstevalget

Carlsberg faldt mandag 0,8 pct. til 945,40 kr. Unibrew dykkede lidt dybere med et fald på 1,1 pct. til 570,60 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter